Annonce
Skjern

53-årig kvinde får bøde for fejlslagen overhaling

Den 53-årige kvinde fik en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet. Foto: Mads Dalegaard
To vidner var enige om. hvad der skete, da en overhaling gik galt.

STAUNING: Flere bilister blev for nyligt spurgt i retten om, hvad der skete på Stauningvej ved Stauning Whisky 20. marts i år, hvor en overhaling endte med i et færdselsuheld. De var dog ikke helt enige om, hvad der var foregået. Den tiltalte i sagen, en 53-årig kvinde fra lokalområdet, var ved middagstid på vej til læge og skulle overhale tre biler. Hun havde sat farten ned, forklarede hun, for at sikre sig, at de holdt stille. Men da hun var ud for den midterste bil to, svingede den forreste bil, der blev ført af en tysker, pludseligt skråt over vejen til venstre. Sammenstødet var uundgåeligt, men dog ikke værre end at kvindens airbag end ikke blev udløst, fortalte hun.

En kvinde, der var i en af de to andre biler, fortalte dog, at den tyske bilist havde sat farten ned og blinkede til venstre, hvilket tyskeren ligeledes bekræftede. Han havde desuden orienteret sig grundigt i bak- og sidespejle, men så alligevel ikke den 53-årige kvinde bag ved.

Annonce

Forsikring betaler

Den 53-årige kvinde oplyste, at den tyske mands forsikringsselskab havde påtaget sig at betale for skaderne på bilerne og derfor havde erkendt tyskerens ansvar i sagen. Men det var den tyske mand ikke vidende om.

Med to troværdige og enslydende vidneforklaringer og uanset resultatet af forsikringssagen kunne retten dog ikke komme til et andet resultat, end at den 53-årige kvinde ikke havde udvist agtpågivenhed, som færdselsloven kræver. Derfor skal hun betale en bøde på 2500 kroner, ligesom hun får en betinget frakendelse af kørekortet i tre år. Kvinden skal også betale sagsomkostningerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce