Annonce
Indland

51.622 kvote 2-ansøgere vil ind på videregående uddannelser

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lidt færre end sidste år har søgt ind på en videregående uddannelse via kvote 2, inden fristen udløb fredag.

Fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2 er udløbet fredag klokken 12. Og tallet for årets kvote 2-ansøgere lander på 51.622.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Kvote 2 er for ansøgere, der bliver vurderet på andet end deres karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, når de gerne vil ind på en videregående uddannelse.

Ansøgerne kan eksempelvis lægge vægt på, at de har haft relevant arbejde eller særlige kurser, som giver dem brugbare kompetencer til det specifikke studie.

Der er 1269 færre kvote 2-ansøgere sammenlignet med sidste år, hvilket svarer til et fald på tre procent.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er glad for årets ansøgertal.

- Det er godt at se, at det stadig er et meget højt tal. Det er den første indikation, vi har på, om vi stadig ligger på et højt niveau, i forhold til hvor mange der vil ind på en videregående uddannelse, siger Tommy Ahlers til Ritzau.

Han håber på, at elementer fra kvote 2-systemet, hvor der kigges på andet end karakterer, vil blive mere udbredt i et nyt optagelsessystem, som der arbejdes på:

- Vi har et system, hvor der er meget fokus på den sidste decimal i karaktererne, fordi man ved, at det kan være afgørende for at komme ind på den uddannelse, man går og drømmer om.

- Det er ikke sikkert, at en med et snit på 11,2 er mere motiveret end en med et snit på 10,8. Vi kunne godt tænke os at kigge mere på den motivationsfaktor i et nyt optagelsessystem, siger Tommy Ahlers.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, er skeptisk over for Ahlers' betragtninger om motivation.

- Hvordan måler man motivation? Det tror jeg, jeg vil forholde mig ret skeptisk over for. Det bliver svært at gøre.

- Det er fint nok, at man kigger mere på kvote 2, men man skal være opmærksom på, at der også er nogle grupper i kvote 2, der klarer sig bedre end andre, siger han og peger på, at social baggrund spiller en rolle.

Det samlede antal ansøgere til en videregående uddannelse i år bliver offentliggjort i juli, når fristen for at søge optagelse via kvote 1 udløber 5. juli klokken 12.

26. juli får alle ansøgere svar på deres ansøgning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce