Skjern

50 fuglehuse i beton kan snart indvies i Skjerns grønne korridor

Fredag 12. april holder Skjern Udviklingsforum fernisering på de 50 forskellige superellipseformede fuglehuse. - Det er sjovt, for det her ser du ikke andre steder. Det er sjovt, at vi kan sådan noget, siger udviklingsforummets formand, Bent Olsen (tv.). Foto: Jørgen Kirk
12. april holder Skjern Udviklingsforum fernisering på 50 specielt dekorerede fuglehuse af beton i byens grønne korridor. Fuglehusene er malet af kunstnere fra kommunens fem centerbyer, og måske bliver andre byer i kommunen hjem for lignende fuglehuse.

Ringkøbing-Skjern: Der bliver noget at gå på påskeæggejagt efter i den grønne korridor i Skjern, når Skjern Udvikligsforum 12. april holder fernisering for 50 betonfuglehuse, der skal hænges op i det grønne område.

Hvert af fuglehusene vejer omkring fem kilo og er skabt i billedet af det ikoniske superellipse kaldet ’Ægget’ af designeren Piet Hein, som fungerer som skulptur i en rundkørsel i Skjern.

Hos Skjern Udviklingsforum, der er kommet på ideen med fuglehusene, håber man, at ’æggene', der har hulstørrelser til spurvefugle, vil tiltrække både fugle- og kunstinteressede til det omkring fire kilometer lange naturområde i Skjern.

Området er inddelt i fem byrum; Skovkanten, Byengen, Anlægget, Urskoven og Klosterengen. Hvert byrum får 10 fuglehuse op at hænge i træerne. Monteringen sker ved hjælp af nogle specialkonstruerede metalophæng lavet af smedene hos Bundsbæk Mølle.

- Det sjove ved det her er, at det er blevet et fælles kommunalt projekt, siger formanden for Skjern Udviklingsforum, Bent Olsen, og forklarer, at man har lykkedes med at få kunstnere fra alle fem centerbyer - Skjern, Tarm, Videbæk, Hvide Sande og Ringkøbing - til at være med til at male fuglehusene.

- Nu er vi én kommune, og vi skal prøve at se, om vi ikke kan samarbejde om nogle projekter. Det her er lidt udtryk for, at hvis vi kan hjælpe hinanden, så skal vi det. Projektet her er et startskud, og det ser ud til, at vi sagtens kan samarbejde, siger han.

- Så det vil glæde mig, hvis de andre centerbyer også kan få lignende fuglehuse op, siger Bent Olsen.

Ville bare ikke skræmme fuglene væk

En af kunstnerne er 71-årige Bjarne Jensen, der ejer Galleri 5 i Ringkøbing, som sammen med seks andre kunstnere har stået for at dekorere 14 af de 50 massive fuglehuse. For ham har det været en spændende udfordring at arbejde med et nyt materiale.

- Det er noget nyt at få lov til at male på beton, der skal op at hænge. Du skal sørge for at bruge den rigtige maling, som kan holde. Det skal jo ikke skalle af efter et halvt år, men blive siddende i årevis, siger han.

Kunstnerne har fået helt frie tøjler til at arbejde med fuglehusene. Derfor er resultatet også blevet en spraglet landhandel. Men det er absolut kun positivt, mener både Bent og Bjarne.

- Jeg synes, det er ret sjovt, at de alle sammen er så forskellige. Der er ikke skelet til hinanden, siger Bent Olsen.

- Det er noget af det, der gør det sjovere. Ellers havde vi nok også sagt nej. Det skal jo ikke se fabriksproduceret ud. Det ville tage pynten af det, siger Bjarne Jensen og forklarer, at han dog alligevel havde ét benspænd for sig selv.

- Jeg tænkte bare, at jeg skulle lave noget, der ikke ligefrem skræmte fuglene væk, siger han med et grin.

Selvom Bjarne Jensen har godt med daglige opgaver med arbejdende kunstnere og udstillinger i sit galleri, så har den 71-årige kunstner haft så meget fornøjelse med at dekorere fuglehusene, at han allerede har udtrykt ønske om at få projektet til Ringkøbing også.

- Jeg foreslog en af dem, der sidder i Ringkøbing Udviklingsforum at tage kontakt til Skjern Udviklingsforum og forsøge at finde ud af et samarbejde om fuglehusene her også. Hvis de vil have os til at stå for fuglehusene, så står vi ikke tilbage for det. Så hopper vi bare på, for jeg synes, det er et sjovt projekt, siger han.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce