Annonce
Danmark

50.000 støtter kan sende dit forslag i Folketinget

Danmarkshistoriens første borgerforslag - om en afskaffelse af uddannelsesloftet - nåede på knap to uger opnået 50.000 støtter. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix.
Annonce

Hvis et borgerforslag opnår mindst 50.000 støtter, kan det komme til behandling i Folketinget som beslutningsforslag. Her får det grundlæggende samme behandling som alle andre beslutningsforslag.

Et borgerforslag bliver dog ikke automatisk fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 støtter. Det sker kun, hvis et eller flere medlemmer - eller en mininister - vil fremsætte det som et beslutningsforslag.

Et beslutningsforslag drøftes ved førstebehandling i Folketingssalen. Derefter henvises det til et udvalg, hvor eksempelvis borgerforslagets hovedstiller og medstillere kan mødes med udvalget, og borgere kan skrive til udvalget om deres mening om forslaget. Under udvalgsbehandlingen kan udvalget stille spørgsmål til for eksempel en minister og holde samråd med en minister om forslaget.

Efter udvalgsbehandlingen andenbehandles beslutningsforslaget i Folketinget, hvor der stemmes om det. Der stemmes også om ændringsforslag, der måtte være kommet i løbet af udvalgets behandling. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.

En folketingsbeslutning er ikke en lov og dermed ikke juridisk bindende. Den beskriver noget, som nogen, oftest regeringen, skal handle på. Det kan for eksempel være et pålæg til regeringen om at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold i Folketinget.

Indtil 21. januar år var der stillet 726 borgerforslag, og 18 forslag havde fået minimum 50.000 støtter. Det seneste i rækken hedder "En god afslutning til 3.g'erne" og foreslår, at elever på ungdomsuddannelser ikke sendes til eksamen i alle fag på grund af ringere undervisning, lavere motivation og lavere fagligt niveau. Det tog 17 dage at samle 50.000 støtter til forslaget.

Kilde: Borgerforslag.dk

50.000 støtter kan sende tit forslag i Folketinget

Hvis et borgerforslag opnår mindst 50.000 støtter, kan det komme til behandling i Folketinget som beslutningsforslag. Her får det grundlæggende samme behandling som alle andre beslutningsforslag.

Et borgerforslag bliver dog ikke automatisk fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 støtter. Det sker kun, hvis et eller flere medlemmer - eller en mininister - vil fremsætte det som et beslutningsforslag.

Et beslutningsforslag drøftes ved førstebehandling i Folketingssalen. Derefter henvises det til et udvalg, hvor eksempelvis borgerforslagets hovedstiller og medstillere kan mødes med udvalget, og borgere kan skrive til udvalget om deres mening om forslaget. Under udvalgsbehandlingen kan udvalget stille spørgsmål til for eksempel en minister og holde samråd med en minister om forslaget.

Efter udvalgsbehandlingen andenbehandles beslutningsforslaget i Folketinget, hvor der stemmes om det. Der stemmes også om ændringsforslag, der måtte være kommet i løbet af udvalgets behandling. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.

En folketingsbeslutning er ikke en lov og dermed ikke juridisk bindende. Den beskriver noget, som nogen, oftest regeringen, skal handle på. Det kan for eksempel være et pålæg til regeringen om at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold i Folketinget.

Indtil 21. januar år var der stillet 726 borgerforslag, og 18 forslag havde fået minimum 50.000 støtter. Det seneste i rækken hedder "En god afslutning til 3.g'erne" og foreslår, at elever på ungdomsuddannelser ikke sendes til eksamen i alle fag på grund af ringere undervisning, lavere motivation og lavere fagligt niveau. Det tog 17 dage at samle 50.000 støtter til forslaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce