Annonce
Rejser

5 tip til gode julemarkeder i Norden

Juleshopping og historisk oplevelse kan kombineres i Maihaugen. Foto: Esben Haakenstad
Nyd et glas glögi, spis et par lefser eller en smålandsk ostekage, og find gaver, som man ikke ser i forretningerne herhjemme. Vores nabolande byder på masser af julemarkeder, hvor man kan hygge sig i den særlige nordiske blanding af vintermørke og lys fra dekorationer og måske endda høre lyden af sne under fødderne.

Historisk juleweekend i Lillehammer

Maihaugen kan kaldes Norges svar på Den gamle by i Aarhus, og den første adventsweekend lægger frilandsmuseet ved Lillehammer omgivelser til et traditionsrigt julemarked med masser af stemning for de nostalgiske. Gamle julepyntede huse, sang og musik, kanefart og mulighed for at få taget billede til julekortene er nogle af tilbuddene, og dertil kommer 120 forskellige boder, der sælger mad, husflidsprodukter og forskelligt andet, der dog ifølge museet alt sammen har ordet kvalitet som fællesnævner.

Hvis man vil have endnu mere historie og kultur, kan man på forhånd over nettet købe biletter til et såkaldt vandreteater - en forestilling, hvor man går gennem museet og oplever juletraditioner og smage fra middelalderen og frem til i dag.

Museet anbefaler i øvrigt, at man sørger for at være der i skumringstimen, fordi der er en helt speciel stemning, når lygterne bliver tændt.

Vær opmærksom på, at der skal betales entre til museet, når man vil besøge julemarkedet. Hvornår: Lørdag den 30. november og søndag den 1. december.

maihaugen.no/Hva-skjer/Arrangementer/maihaugens-julemarked-2019.

Annonce
Helsinkis julemarked er voldsomt populært. Foto: Jussi Hellsten

Jul i saunaen

Mere end 300.000 mennesker besøger hvert år Tuomaan Markkinat, Helsinkis største og ældste julemarked på Senatspladsen. Centralt står en gammel karrusel, der tilbyder gratis ture til børn og barnlige sjæle, og i de mere end hundrede små træboder finder man alt fra uldsokker, julepynt og smykker til mad og varm glögi.

Arrangørerne af markedet gør en del ud af at holde fokus på lokale og hjemmelavede produkter, der ikke bare skal hive pengene op af lommen på turister, men også kunne appellere til almindelige finner, og markedet er blevet kendt som et sted, hvor gammeldags og nutidig julehygge trives side om side.

Som en smagsprøve på ægte finsk kultur har gæsterne i de senere år også kunnet tage en tur i julemarkedets unisex-sauna, og når man er færdig på julemarkedet, kan man spadsere en tur op gennem Aleksanterinkatu, der er julegade nummer 1 i Helsinki og hvert år pyntes med store mængder af lys. Hvornår: Fra 6. til 22. december. Lukket mandag.

tuomaanmarkkinat.fi/sv.

Jul på skøjter

Hvis man er begejstret for Tivolis julemarked i København, er det måske en idé at køre cirka 400 kilometer længere og prøve en svensk udgave i Göteborgs populære forlystelsespark Liseberg, hvor vintermørket får konkurrence af flere millioner julelys, og de handlende lokker med polkagrisar, som svenskerne kalder stribede sukkerstænger, kanelbullar, design og meget andet.

Jul på Liseberg blev sidste år kåret til Sveriges mest populære julemarked i en undersøgelse lavet af SJ, Sveriges svar på DSB, og ifølge SJ skyldes det ikke mindst, at Liseberg kan lokke med et juleshow på is, som er inkluderet i entréen. I år er det Dickens' "Et juleeventyr" med Scrooge og hans omvendelse fra vrissen julehader til godt menneske, der er blevet udsat for musikalsk bearbejdning og kogt ned til 25 minutter, hvor mere end 20 af Sveriges bedste kunstskøjteløbere viser, hvad de kan på isen. Hvornår: Udvalgte dage fra 15. november til den 30. december.

www.liseberg.se/jul-pa-liseberg.

Jul på Liseberg blev sidste år kåret til Sveriges mest populære julemarked. Foto: Liseberg

Smålandsk træhygge

Der bliver lovet julemarked i ægte Astrid Lindgren-stil, hvis man tager på julemarked i svenske Eksjö i Småland, og det er ikke bare tomme ord, som skyldes, at man befinder sig i det område, hvor Emil fra Lønneberg lave sine skarnsstreger. Eksjö er nemlig en af Sveriges bedst bevarede byer, der har undgået både brande og nedrivningsbølger, og derfor har den brostensgader og masser af restaurerede træhuse fra 1500-1800-tallet.

Julemarkedet, der oplever voksende popularitet og sidste år blev besøgt af omkring 35.000 mennesker, spreder sig over Eksjö Museum, Museigården, Fornminnesgården, Lilla Torget og Stora Torget, hvor man kan se håndværkere og kunsthåndværkere i aktion og bruge sine svenske kroner, der i skrivende stund har en meget fordelagtig kurs, på for eksempel enebærkranse, keramik, gammelt sølvtøj, strik, røget fisk eller traditionel smålandsk ostekage. Hvornår: Lørdag den 7. og søndag den 8. december.

www.eksjo.se/julmarknad.

Det meste af Eksjös julemarked foregår udendørs i den gamle bydel. Foto: Eksjö julemarked

Traditionelt og alternativt

"Jul i Vinterland" står der ved indgangen til Oslos store julemarked på hovedgaden Karl Johan. Mens mange julemarkeder kun kører over en enkelt weekend eller to, holder man her julestemningen i kog fra midten af november og frem til slutningen af december med gløgg, de norske fladbrød lefser, håndværk, juleværksted for børn og pariserhjul, og hvis man vil træne balancen og 8-tallerne, ligger den gratis og meget populære skøjtebane Spikersuppa lige ved siden af og lokker med lysbadet romantik i juletiden.

Synes man, at udbuddet af varer er lidt for traditionelt på dette marked, kan man den 7. og 8. december supplere med en tur forbi DOGA, centret for design og arkitektur i Norge, der lægger lokaler til Designernes eget julemarked. Markedet, der betegner sig som et alternativ til den kommercielle julehandel, byder på tøj, smykker, tegninger, keramik og meget mere fra over 140 norske og udenlandske udstillere, som man har mulighed for at få en snak med, mens man kigger på deres ting.

Hvornår: Fra den 16. november til den 30. december.

www.julivinterland.no og www.dejm.no.

Stjernehimlen kaldes den lille ”gade”, der er dækket af LED-lys. Foto: Didrick Stenersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce