Annonce
Sport

5 påstande til Henrik Møllgaard: Vi er guldfavorit

Henrik Møllgaard medgiver gerne, at Danmark er favorit til EM-guldet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Henrik Møllgaard vendte i 2018 hjem fra Paris SG til Aalborg. På landsholdet er hans rolle i forsvaret af stor betydning for dansk succes. Vi har bedt Møllgaard forholde sig til fem påstande.

Annonce

1 Danmark er storfavorit til EM-guldet

- Jeg synes ikke, vi er storfavorit, men jeg synes, vi er favoritter. Vi er dem, der har vundet sidst, og så tror jeg, det kommer til at betyde noget, at vi skal spille langt størstedelen af turneringen i Malmø, som bliver en anden hjemmebane. I 2019 oplevede vi, hvad det gør at spille med så mange tilskuere i ryggen. Det er noget andet end at spille i Kroatien og Qatar. Skulle vi have spillet i Stockholm, havde det også været noget andet. Nu er der så mange danske tilskuere, der kommer til at holde os til ilden hele tiden.

2 Island er det værst tænkelige hold at starte mod i gruppen

- Det er det uden tvivl. Jeg tror ikke, jeg kunne finde en værre modstander på dag et, selv om der er mange andre dygtige hold. Norge og Frankrig møder også hinanden i en afgørende kamp et ved en slutrunde, men Island er virkelig en svær størrelse på en dag et, hvor de har brugt 14 dage på at forberede sig. Gudmundur (Islands landstræner Gudmundur Gudmundsson, red.) har nok brugt et halvt år. Der kommer nogle ting, vi ikke har set, og det er nogle lidt andre typer end dem, vi har mødt i nogle år. Der er heller ikke nogen, de hellere vil slå end Danmark, for vi har et specielt forhold til hinanden. Det bliver modbydeligt, men vi har også nogle ting klar, som de ikke er forberedt på, der forhåbentlig også kan ryste båden en lille smule. Island er bare en svær størrelse i en kamp, hvor vi spiller om så meget på grund af det her nye gruppespil.

3 Du er blevet en bedre spiller af at komme hjem til Danmark

- Ja, det tror jeg. Der er selvfølgelig en forskel i at træne med verdens bedste hver dag og også skulle kunne holde sig på det hold, som jeg gjorde i Paris. Det har også løftet mig at få lov at spille i begge ender, og at der er nogle store forventninger til holdet og også til, hvad jeg skal levere for, at vi når de resultater, vi gerne vil. Der var også internt nogle forventninger til, hvad jeg skulle kunne i Paris, men der var ikke nogen, der sagde, at de ikke blev fransk mester eller ikke vandt Champions League, fordi Møllgaard ikke slog til.

4 Du er én af de vigtigste spillere på landsholdet

- Jeg har fået en rolle på landsholdet, som jeg er rigtig glad for. Ligesom derhjemme er der nogle forventninger til, at jeg skal levere noget. Det passer mig fint, for så synes jeg også, jeg leverer bedst. Spillemæssigt, men også ledelsesmæssigt, passer det mig rigtig fint, at der er forventninger til mig. Det er dér, jeg præsterer bedst.

5 Aalborg bliver din sidste klub i karrieren

- Det er i hvert fald meget muligt. Jeg har lært, at man aldrig skal sige aldrig, men jeg har ikke nogen planer om at skulle derfra igen. Så skal tingene passe sammen. Jeg ved heller ikke hvor mange år, jeg har tilbage. Realistisk set kan det være min sidste kontrakt, der udløber om halvandet år. Jeg er 35 år. Det er set før, at spillere er stoppet på den anden side af 36 år, men jeg håber, jeg har nogle år i mig endnu, og jeg synes også, mit spil berettiger til, at der er nogle år i mig endnu. Jeg føler ikke, kurven er knækket, men jeg ved heller ikke, hvordan tingene ser ud, når vi når efteråret. Hvis jeg ikke kan det, jeg gerne vil, kan det godt være, jeg får et andet syn på det, men det tror jeg ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];