Annonce
Indland

48.000 vælgere stemte blankt ved seneste EP-valg

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I 2014 stemte færre vælgere blankt ved Europa-Parlamentsvalget sammenlignet med valget i 2009.

Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2014 stemte 48.000 vælgere blankt. Det er et fald på 19.000 stemmer siden Europa-Parlamentsvalget i 2009.

I 2009 var antallet af blanke stemmer på 67.000.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- EP-valget i 2014 var et valg, hvor der blev diskuteret emner, som vælgerne gik mere op i. Social dumping, manglende arbejdskraft og klima fik flere til at stemme i 2014, siger Derek Beach, der er professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 stemte 59 procent flere vælgere blankt end ved Folketingsvalget i 2015, skriver Danmarks Statistik.

Vælgerne kan langt bedre forholde sig til folketingsvalget, fordi det har mere at gøre med vælgernes dagligdag, mener Derek Beach.

- Et folketingsvalg er det, vi kalder et førsterangsvalg. De fleste af landets vælgere synes, det er vigtigere og kan forholde sig mere til det, fordi man stemmer om noget, der har at gøre med dagligdagen, siger han.

- Vælgerne kender også partierne bedre og deres holdninger bedre end ved Europa-Parlamentsvalget.

Ifølge Derek Beach vil vælgeradfærden gentage sig.

- Vi har aldrig haft en situation, hvor de to valg lå så tæt på hinanden. Et kvalificeret gæt er, at valgdeltagelsen også vil være lavere til EP-valget denne gang, siger han.

- EP-valget har fyldt meget lidt i forhold til folketingsvalget. Hvis vi ikke havde de to valg på næsten samme tid, så tror jeg, at valgdeltagelsen ved EP-valget ville være højere, siger Derek Beach.

I 2014 var det især på Fanø og i Esbjerg, at vælgere oftest stemte blankt.

På Fanø var der 31,2 blanke stemmer per 1000 afgivne stemme, mens der i Esbjerg var 26,5 blanke stemmer per 1000 afgivne stemme.

I henholdsvis Læsø, Rudersdal, Hørsholm og Gentofte Kommune var andelen af blanke stemmer nede på 7,3 til 12,3 per 1000 afgivne stemme.

Det er den laveste andel sammenlignet med resten af landets kommuner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

Portræt For abonnenter

Jiesper er både elektriker, antropolog og en klimaforsker der kigger ind i en skræmmende fremtid

Annonce