4500 personer har solgt sex mindst én gang i Danmark i løbet af sidste år.
Det viser en undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har lavet. Det skriver Vive i en pressemeddelelse.
Der er tale om et estimat, som Vive har lavet. De har blandt andet kigget på sexsælgere, som har benyttet en kontaktform, der er synlig for offentligheden. Det gælder eksempelvis annoncer på annoncesider. Derfor kan der være et mørketal.
Ifølge undersøgelsen er dem, der sælger sex, en meget sammensat gruppe. Langt fra alle sexsælgere kan således beskrives som udsatte.
- Motivationen for at sælge sex kan være vidt forskellig fra person til person.
- Vi har ofte en tendens til at tænke, at det handler om enten nød eller lyst, men ofte er det en blanding af flere faktorer, som gør, at man sælger sex, siger Theresa Dyrvig Henriksen, der er forsker i Vive.
Den seneste kortlægning fra 2011 estimerede, at der var 3100 sexsælgere i Danmark. Forskellen i de to estimater skal dog ikke nødvendigvis ses som en stigning i det faktiske antal sexsælgere. Det kan også skyldes ændringer i måden, tallet er opgjort på.
Den aktuelle opgørelse viser overordnet set, at der er en række sociale faktorer som adskiller sexsælgere fra deres jævnaldrende. Det fremgår ikke, hvor gamle sexsælgerne er, eller hvilke køn de er.
Eksempelvis er der en større andel af dem, der sælger sex, som har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres opvækst.
Der er også en større andel, som har oplevet hjemløshed, har fængselsdomme, eller som har været ofre for en forbrydelse. For en mindre gruppe er hjemløshed, misbrug og psykisk sygdom en del af deres aktuelle levevilkår.
- Særligt danske sexsælgere lægger vægt på, at salg af sex kan være en fleksibel måde at tjene penge på, som giver dem et økonomisk råderum i hverdagen.
- Samtidig er der dog også flere både danske og udenlandske sexsælgere, som fortæller, at de befinder sig i situationer, hvor sexsalget opleves som eneste udvej på grund af for eksempel gæld, misbrug eller tvang, siger Theresa Dyrvig Henriksen.
Forskerne har i arbejdet med den seneste kortlægning gennemgået annoncer på danske internetsider, udsendt spørgeskemaundersøgelser og brugt data fra blandt andre Rigspolitiet og Socialstyrelsen.
Herigennem har det ifølge Theresa Dyrvig Henriksen også været muligt at få adgang til nogle af dem, der annoncerer på eksempelvis lukkede grupper på Facebook. Det er også på den baggrund, man har kunnet udregne estimatet.
Kortlægningen er bestilt af Social- og Ældreministeriet.
/ritzau/