Annonce
Skjern

43-årig mand sigtet for voldtægt af pige

En 43-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved retten i Herning. Arkivfoto
En 43-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om voldtægt, der - ifølge anklagemyndigheden - er begået i Skjern og Tarm.

Skjern/Tarm: Efter et grundlovsforhør ved retten i Herning er en 43-årig mand fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til 11. oktober.

Han er sigtet for at have voldtaget en pige, der i dag er 15 år.

Ifølge anklagemyndigheden er overgrebene begået på adresser i henholdsvis Skjern og Tarm.

Manden nægter sig skyldig.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og anklager Iben Bøttker er derfor sparsom med oplysninger i sagen. Hun siger dog, at den 43-årige er varetægtsfængslet på begrundet mistanke om, at han har forgrebet sig seksuelt på pigen fra før, hun var fyldt 12 år, og frem til januar 2018.

Sigtelserne omfatter også det, der går under 'andre seksuelle forhold end samleje.'

Iben Bøttker kan ikke oplyse noget om relationen mellem pigen og manden, lige som anklageren heller ikke kan komme ind på, om overgrebene er sket på mandens eller pigens bopæl.

Straffelovens paragraf 216, stk. 2 siger, at en person, der har samleje med et barn under 12 år, kan straffes med fængsel i op til 12 år.

Den 43-årige valgte at kære afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce