Annonce
Indland

4200 danskere dør for tidligt som følge af forurenet luft

Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Selv om luften generelt er blevet renere, får cirka 4200 personer årligt afkortet livet på grund af os og røg.

Luftforurening er skyld i, at cirka 4200 danskere hvert år dør for tidligt.

Det viser en ny rapport, som forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet står bag.

Rapporten bygger på målinger af luftforureningen i de fire største danske byer.

De 4200 for tidlige dødsfald, der relateres til luftforurening, er et gennemsnitstal for 2018, som forskerne har regnet sig frem til.

Tallet er en stigning på cirka 1000 dødsfald i forhold til året før.

Det skyldes ifølge forskerne to ting: Dels har man forbedret metoden til at beregne for tidlige dødsfald.

Dels er man blevet bedre til at se sammenhænge mellem sygdom og luftforurening.

- Nye forskningsresultater peger på, at luftforureningen har en større rolle i forhold til sygdom end tidligere. Det er dog kun en del af forklaringen.

- Den anden og vigtigste del er, at vi har forbedret vores modelberegninger, så der er bedre overensstemmelse mellem målinger og modelberegninger, siger seniorforsker Thomas Ellermann.

Det opjusterede tal for de tidlige dødsfald skyldes ikke en øget luftforurening.

Tværtimod er luften generelt blevet mindre forurenet de senere år.

- Hvis man for eksempel kigger på partikelforureningen, som er den, der betyder mest i forbindelse med befolkningens sundhed, så er koncentrationerne af de fine partikler faldet med omkring 25 procent gennem de seneste ti år, siger Thomas Ellermann.

Som årsager til den aftagende forurening nævner han nye standarder for partikelfiltre og katalysatorer på biler, lastbiler og busser.

Mængden af sod på H.C. Andersens Boulevard i København, der er en af landets mest trafikerede veje, er faldet med omkring 60 procent i løbet af de ni år, man har målt luftkvaliteten.

Forskerne har beregnet, at luftforurening årligt koster samfundet 79 milliarder kroner.

Det er omkostninger til eksempelvis behandling af sygdomme og lidelser forårsaget af luftforurening.

Aarhus Universitet udfører opgaven med at overvåge luftforureningen for Miljøministeriet.

Miljøminister Lea Wermelin (S) ser med stor alvor på luftforurening.

- Ren luft er en vigtig prioritet for regeringen, så vi er i gang med at se nærmere på, hvordan indsatsen for ren luft i Danmark kan styrkes.

- Det spiller også sammen med vores andre ambitioner på eksempelvis klimahandlingsplan og elbilskommission, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Nyheden hos DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - ved Aarhus Universitet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce