Annonce
Indland

400 kvadratmeter brosten på Kongens Nytorv skal lægges om

Claus Bech/Ritzau Scanpix
På Kongens Nytorv skal undersiden af stenene være ru. Ikke glat. Så nu skal 400 kvadratmeter lægges om.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan brosten ser ud på undersiden - altså den side som ikke ser dagens lys, men kun er i kontakt med stabilgrus og afretningssand.

I hvert fald ikke, når stenene ligger på Kongens Nytorv midt i København.

Og er man brolægger i Københavnsområdet, er der god grund til at klappe i sine barkede hænder. For arbejdet på pladsen foran Det Kongelige Teater og Hotel D'Angleterre synes at være garant for, hvad der minder om fast arbejde.

400 kvadratmeter af de brosten, som er blevet lagt ud på pladsen, der i årevis har været gravet op på grund af metroarbejde, skal nemlig lægges om. Igen. Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen hedder det, at stenene ikke har "den rigtige historiske kvalitet". Forskellen på de sten, som ligger der nu, og de sten, der skal lægges i stedet, er undersiden.

Den er på de nuværende sten glat, men skal være ru, fremgår det af Metroselskabets meddelelse.

Arbejdet kommer til at tage halvanden måned, hvor dele af pladsen vil være spærret af.

Brolæggercirkusset på Kongens Nytorv - sådan vil nogen måske kalde det - skriver sig ind i en historie om gentagen opbrydning og ilægning af belægning på pladsen.

Kongens Nytorv blev på grund af metrobyggeriet forvandlet til en byggeplads i 2012. Allerede i 2018 blev en del af pladsen åbnet igen, og brosten blev lagt ned. Men kun for at blive pillet op igen.

Berlingske kunne dengang fortælle, hvordan entreprenøren med ansvar for at lægge stenene blev færdig, inden en anden entreprenør med ansvar for at lægge drænrør gik i gang.

Helt planlagt, lød det dengang fra Metroselskabet - men resultatet var ikke desto mindre, at allerede ilagte sten skulle pilles op og lægges i igen.

Pladsen var også centrum for en belægningsaffære tilbage i 2004, da Kronprinsparret skulle giftes. Også dengang var der byggerod på pladsen, men det fiksede Københavns Kommune med asfalt.

Det blev lagt, parret blev gift, asfalten blev fjernet.

Denne gang er kongehuset kun indirekte centrum for belægningsudskiftningen. De 400 kvadratmeter sten, som skal skiftes, befinder sig i pladsens haveanlæg, Krinsen, som omkranser rytterstatuen af Kong Christian V.

Han var rigets anden enevældige konge og under ham blev rigskansler Griffenfeld dømt til halshugning.

Skulle nogen af den grund driste sig til i et muntert øjeblik at anvende det historiske faktum til at betegne de nutidige omstændigheder omkring pladsens belægning som "hovedløs", må det dog bemærkes at dødsstraffen i sidste øjeblik blev ændret til livsvarigt fængsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce