Annonce
Klumme

4. maj: - På denne befrielsesaften bekymrer det mig at høre de populistiske stemmer i det politiske landskab

Sognepræst Ole Lange.


I morgen begynder de lyse nætter. Symbolsk, at netop denne aften blev befrielsesaftenen, hvor en hyldest til lyset og friheden gik i ét, og man satte lys i vinduerne.

Hvor mange steder lever denne skik med at stille tændte lys i vinduerne endnu? Med skam at melde er der år, hvor vi hjemme hos os glemmer det for bare hverdag og travlhed. Og dét er vi nok ikke ene om.

Årene er gået. Så meget har forandret sig. Ville man i Danmark anno 2019 skrive en fædrelandssang som frihedssangen "En lærke letted og 1000 fulgte"? Hvem ved for eksempel længere, hvordan en lærke ser ud?

Danskere som flest er blevet byfolk, men lærken ses ikke på foderbrættet. Ude på landet er bestanden mere end halveret alene siden '70'erne. Mere endnu siden 1945,

Nej lærken er ikke længere et selvfølgeligt symbol på glæden ved friheden, lyset og livet.

Men på den måde kan lærkens tilbagegang og befrielsessangen måske stå som eksempel på, hvor skrøbeligt dyrebar friheden. Vi skal ikke tage den for givet.

Jesus brugte lærken som et budskab om ubekymrethed. Den høster ikke og sår ikke, men løfter vingerne i den stærke blæst og stoler på, at Gud giver den føden.

På trods af disse ord, må jeg tilstå den synd, at jeg gør mig mange bekymringer.

På denne befrielsesaften bekymrer det mig at høre de populistiske stemmer i det politiske landskab, som vil ordne alting med et quickfix.

Men et land er som en supertanker, som man ikke bare kan vende som en kajak. Ting tager tid og ikke alt er muligt. Og hvad er egentlig frihed?

En TV-reklame for Lotto handlede om, at frihed er at kunne gøre, hvad man har lyst til. Men de må have indset, at dét ikke er nok. Så en ny reklame viser, at frihed er at kunne glæde et elsket menneske med en gave.

Mens du læser denne klumme, er jeg ved at forberede mig til et bryllup. To smukke unge mennesker vil binde sig til hinanden. Mon de føler, at de giver afkald på deres frihed gennem løftet og ægteskabet? Mon ikke de snarere føler en frihed ved at holde om den anden? På samme tid binder kærligheden og gør fri. Kærligheden forløser et indre potentiale. Gør én til dét, man egentlig var skabt til at være.

Så mon ikke frihedens væsen ligger i kærlighed? At kunne tage sig af andre mennesker, som betyder noget for én? Og ufrihed: ikke at kunne gøre noget godt. At føle sig magtesløs.

Takket være frihedsbudskabet fra den 4. maj bliver der snart udskrevet folketingsvalg. Så skal vi stå dér i stemmeboksens mørke og vælge frit. Men føler man sig fri? Eller føler man snarere en magtesløshed over for alle udfordringerne?

En globaliseret verden, hvor vi flytter, flygter eller bliver fordrevet på kryds og tværs af kontinenter, og tager skikke med os, som måske gør de andre utrygge. Og deres skikke måske os?

En digitaliseret verden, hvor varme hænder erstattes af skærme og skjulte allegoritmer, som det vist hedder.

En verden med klimakrise og handelskrige og meget mere. Hvem kan overskue det? Hvem føler sig fri ved retten til at kunne stemme om det?

Da lyder det tillokkende at følge én, som bare vil skære igennem. Det giver et øjebliks følelse af kontrol, af at have gjort noget, af frihed.

Men glem aldrig kærligheden inde i brystet et sted. Kun den gør fri.

Husk at ordet "kærlighed" oprindeligt er beslægtet med det engelske "to care": At tage sig af næsten, som den etiske fordring lyder. Kan de nemme løsninger forenes med "care-ligheden"?

4. maj tænder vi lys i skumringen, mens natten falder på, som hyldest til friheden. Og den sande frihed, tror jeg, er tro, og håb, og kærlighed. Og størst af dem er kærligheden, står der skrevet.

På denne befrielsesaften bekymrer det mig at høre de populistiske stemmer i det politiske landskab, som vil ordne alting med et quickfix.

Annonce
Forsiden netop nu
Skjern Håndbold

Skjern sejrede sikkert mod oprykkerne - men de kunne have vundet større

Mest læste

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Annonce