Klumme

4. maj: - På denne befrielsesaften bekymrer det mig at høre de populistiske stemmer i det politiske landskab

Sognepræst Ole Lange.


I morgen begynder de lyse nætter. Symbolsk, at netop denne aften blev befrielsesaftenen, hvor en hyldest til lyset og friheden gik i ét, og man satte lys i vinduerne.

Hvor mange steder lever denne skik med at stille tændte lys i vinduerne endnu? Med skam at melde er der år, hvor vi hjemme hos os glemmer det for bare hverdag og travlhed. Og dét er vi nok ikke ene om.

Årene er gået. Så meget har forandret sig. Ville man i Danmark anno 2019 skrive en fædrelandssang som frihedssangen "En lærke letted og 1000 fulgte"? Hvem ved for eksempel længere, hvordan en lærke ser ud?

Danskere som flest er blevet byfolk, men lærken ses ikke på foderbrættet. Ude på landet er bestanden mere end halveret alene siden '70'erne. Mere endnu siden 1945,

Nej lærken er ikke længere et selvfølgeligt symbol på glæden ved friheden, lyset og livet.

Men på den måde kan lærkens tilbagegang og befrielsessangen måske stå som eksempel på, hvor skrøbeligt dyrebar friheden. Vi skal ikke tage den for givet.

Jesus brugte lærken som et budskab om ubekymrethed. Den høster ikke og sår ikke, men løfter vingerne i den stærke blæst og stoler på, at Gud giver den føden.

På trods af disse ord, må jeg tilstå den synd, at jeg gør mig mange bekymringer.

På denne befrielsesaften bekymrer det mig at høre de populistiske stemmer i det politiske landskab, som vil ordne alting med et quickfix.

Men et land er som en supertanker, som man ikke bare kan vende som en kajak. Ting tager tid og ikke alt er muligt. Og hvad er egentlig frihed?

En TV-reklame for Lotto handlede om, at frihed er at kunne gøre, hvad man har lyst til. Men de må have indset, at dét ikke er nok. Så en ny reklame viser, at frihed er at kunne glæde et elsket menneske med en gave.

Mens du læser denne klumme, er jeg ved at forberede mig til et bryllup. To smukke unge mennesker vil binde sig til hinanden. Mon de føler, at de giver afkald på deres frihed gennem løftet og ægteskabet? Mon ikke de snarere føler en frihed ved at holde om den anden? På samme tid binder kærligheden og gør fri. Kærligheden forløser et indre potentiale. Gør én til dét, man egentlig var skabt til at være.

Så mon ikke frihedens væsen ligger i kærlighed? At kunne tage sig af andre mennesker, som betyder noget for én? Og ufrihed: ikke at kunne gøre noget godt. At føle sig magtesløs.

Takket være frihedsbudskabet fra den 4. maj bliver der snart udskrevet folketingsvalg. Så skal vi stå dér i stemmeboksens mørke og vælge frit. Men føler man sig fri? Eller føler man snarere en magtesløshed over for alle udfordringerne?

En globaliseret verden, hvor vi flytter, flygter eller bliver fordrevet på kryds og tværs af kontinenter, og tager skikke med os, som måske gør de andre utrygge. Og deres skikke måske os?

En digitaliseret verden, hvor varme hænder erstattes af skærme og skjulte allegoritmer, som det vist hedder.

En verden med klimakrise og handelskrige og meget mere. Hvem kan overskue det? Hvem føler sig fri ved retten til at kunne stemme om det?

Da lyder det tillokkende at følge én, som bare vil skære igennem. Det giver et øjebliks følelse af kontrol, af at have gjort noget, af frihed.

Men glem aldrig kærligheden inde i brystet et sted. Kun den gør fri.

Husk at ordet "kærlighed" oprindeligt er beslægtet med det engelske "to care": At tage sig af næsten, som den etiske fordring lyder. Kan de nemme løsninger forenes med "care-ligheden"?

4. maj tænder vi lys i skumringen, mens natten falder på, som hyldest til friheden. Og den sande frihed, tror jeg, er tro, og håb, og kærlighed. Og størst af dem er kærligheden, står der skrevet.

På denne befrielsesaften bekymrer det mig at høre de populistiske stemmer i det politiske landskab, som vil ordne alting med et quickfix.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce