Danmark

3F: Nemt at finde arbejdskraft i Danmark

Danske virksomheder har travlt, men arbejdsgiverne i eksempelvis Holland, Tyskland og Polen har større problemer med at skaffe de rette medarbejdere. De lave lønstigning i Danmark underbygger billedet ifølge 3F.
Fagforbundet kritiserer arbejdsgiverne for klynk. Virksomheder i Tyskland og Sverige har langt sværere ved finde medarbejdere, og i Danmark er det lettere end før finanskrisen.

Danske arbejdsgivere har langt lettere ved at finde arbejdskraft end deres kolleger i Tyskland, Frankrig og Polen, og de kan bare hente faglært arbejdskraft i Spanien eller Portugal, hvis det kniber med at besætte et job som smed, tømrer eller automatik-tekniker.

Det er konklusionen fra fagforbundet 3F efter at have analyseret arbejdsgivernes meldinger om mangel på arbejdskraft i Europa. 3F har set på industrien, bygge- og anlæg foruden privat service, og i alle de tre store brancher har både tyske, svenske og ikke mindst polske arbejdsgivere langt større problemer.

- Danmark ligger i den lave ende, når det kommer til virksomhedernes melding om arbejdskraft. Vi har løbende undersøgt efterspørgslen på arbejdskraft - både niveauet og udviklingen - og her ligger vi også i den lave ende. Det er det helt overordnede billede i alle tre brancher. Lande under os er enten kriselande eller lande, hvor arbejdsløsheden er tårnhøj, fastslår cheføkonom Frederik Pedersen fra 3F.

Kun i lande med krise eller tårnhøj arbejdsløshed som Spanien har arbejdsgiverne ifølge cheføkonom Frederik Pedersen fra 3F nemmere ved at skaffe hænder, så danske arbejdsgiver har det - relativt - nemt.

Lønnen stiger jo ikke ...

I Danmark er lønningerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings tal og Danmarks Statistik steget med under tre procent om året herhjemme siden 2014, hvor arbejdsgiverne begyndte at klage over problemer med at besætte stillinger og hente de rette kompetencer til virksomhederne.

Ifølge forbundssekretær Søren Heisel i 3F underbygger de svage lønstigninger forbundets billede af et arbejdsmarked med ledige hænder.

- Hvad ville der ske med lønningerne, hvis der for alvor var efterspørgsel på arbejdskraft, spørger Søren Heisel retorisk.

Ifølge 3F er efterspørgslen lille i forhold til de hektiske år i 2007 og 2008 op til finanskrisen, hvor virksomhederne havde mange forgæves rekrutteringer.

- Når man ser på lønstigningerne fra DA's statistik, så følger de præcis det aftalte fra overenskomstforhandlingerne, og vi kommer ikke over det resultat, argumenterer Søren Heisel.

Fordrejet billede

Ifølge fagforbundet passer arbejdsgivernes og mediernes beskrivelse af en situation med mangel på arbejdskraft ikke med den virkelige verden. Det lykkes for 3F at besætte omkring 98 procent af alle stillinger, når arbejdsgivere henvender sig efter faglært eller ufaglært arbejdskraft - det seneste år har fagforbundet hjulpet med skaffe 2000 mennesker et job.

- Mediebilledet bliver mudret af politikere og arbejdsgivere, som mangler højtuddannet arbejdskraft. Vi har undersøgt alle mediesager, og med få undtagelser mangler arbejdsgiveren ikke arbejdskraft, når man spørger. Det var måske også en idé at slå ledige job op, hvor de skal slås op. Kun 1,1 procent af arbejdsgiverne retter henvendelse til Jobnet, A-kasse og jobcenter om ledige job, lyder kritikken fra forbundssekretær Søren Heisel.

Kun hjem på ferie

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er her på linje med 3F, da han i efteråret opfordrede virksomhederne til at bruge jobcentrene noget mere. Men fagforbundet er kritisk over for det lovforslag fra regeringen, som vil gøre det lettere for arbejdsgivere at hente medarbejdere fra en række tredjelande som USA, Kina og Mexico ved at sætte beløbsgrænsen ned, så man åbner for flere faggrupper. I stedet skal de ifølge Søren Heisel søge blandt de mange ledige i EU.

- Vi har 15 millioner ledige i EU. Vi har i 3F lavet et europakort over ufaglærte, akademikere og andre, og hvordan kan det være, at vi med så mange ledige skal ud i tredjeverdenslande?

Ifølge Søren Heisel står ledige i Bulgarien, Rumænien og Polen på spring for at få et job i Danmark til en overenskomstmæssig løn, som er mange gange større end deres månedsløn, som ofte er på 3000 kroner. Og med en dansk løn for tømrerarbejde på 165 kroner i timen tager de ikke hjem igen.

- Vi er nok den fagforening, som organiserer flest af de nye europæere, og de griner jo nærmest ved tanken om at tage hjem: Vi har børnehaver, ordentlige skoler og et velfærdssamfund med gode lønnninger. De synes, at deres hjemlande er fantastiske, men til ferie, siger Søren Heisel.

0/0
Forsiden netop nu
Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Skjern

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

112

Vold: 15-årig knallertkører slået ned med teleskopstang

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tvinds Fælleseje øger sit millionoverskud

Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg

Ringkøbing-Skjern

Rød alarm: Pluk-selv jordbærrene er på vej