Annonce
Danmark

3F: Nemt at finde arbejdskraft i Danmark

Danske virksomheder har travlt, men arbejdsgiverne i eksempelvis Holland, Tyskland og Polen har større problemer med at skaffe de rette medarbejdere. De lave lønstigning i Danmark underbygger billedet ifølge 3F.
Fagforbundet kritiserer arbejdsgiverne for klynk. Virksomheder i Tyskland og Sverige har langt sværere ved finde medarbejdere, og i Danmark er det lettere end før finanskrisen.

Danske arbejdsgivere har langt lettere ved at finde arbejdskraft end deres kolleger i Tyskland, Frankrig og Polen, og de kan bare hente faglært arbejdskraft i Spanien eller Portugal, hvis det kniber med at besætte et job som smed, tømrer eller automatik-tekniker.

Det er konklusionen fra fagforbundet 3F efter at have analyseret arbejdsgivernes meldinger om mangel på arbejdskraft i Europa. 3F har set på industrien, bygge- og anlæg foruden privat service, og i alle de tre store brancher har både tyske, svenske og ikke mindst polske arbejdsgivere langt større problemer.

- Danmark ligger i den lave ende, når det kommer til virksomhedernes melding om arbejdskraft. Vi har løbende undersøgt efterspørgslen på arbejdskraft - både niveauet og udviklingen - og her ligger vi også i den lave ende. Det er det helt overordnede billede i alle tre brancher. Lande under os er enten kriselande eller lande, hvor arbejdsløsheden er tårnhøj, fastslår cheføkonom Frederik Pedersen fra 3F.

Annonce
Kun i lande med krise eller tårnhøj arbejdsløshed som Spanien har arbejdsgiverne ifølge cheføkonom Frederik Pedersen fra 3F nemmere ved at skaffe hænder, så danske arbejdsgiver har det - relativt - nemt.

Lønnen stiger jo ikke ...

I Danmark er lønningerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings tal og Danmarks Statistik steget med under tre procent om året herhjemme siden 2014, hvor arbejdsgiverne begyndte at klage over problemer med at besætte stillinger og hente de rette kompetencer til virksomhederne.

Ifølge forbundssekretær Søren Heisel i 3F underbygger de svage lønstigninger forbundets billede af et arbejdsmarked med ledige hænder.

- Hvad ville der ske med lønningerne, hvis der for alvor var efterspørgsel på arbejdskraft, spørger Søren Heisel retorisk.

Ifølge 3F er efterspørgslen lille i forhold til de hektiske år i 2007 og 2008 op til finanskrisen, hvor virksomhederne havde mange forgæves rekrutteringer.

- Når man ser på lønstigningerne fra DA's statistik, så følger de præcis det aftalte fra overenskomstforhandlingerne, og vi kommer ikke over det resultat, argumenterer Søren Heisel.

Fordrejet billede

Ifølge fagforbundet passer arbejdsgivernes og mediernes beskrivelse af en situation med mangel på arbejdskraft ikke med den virkelige verden. Det lykkes for 3F at besætte omkring 98 procent af alle stillinger, når arbejdsgivere henvender sig efter faglært eller ufaglært arbejdskraft - det seneste år har fagforbundet hjulpet med skaffe 2000 mennesker et job.

- Mediebilledet bliver mudret af politikere og arbejdsgivere, som mangler højtuddannet arbejdskraft. Vi har undersøgt alle mediesager, og med få undtagelser mangler arbejdsgiveren ikke arbejdskraft, når man spørger. Det var måske også en idé at slå ledige job op, hvor de skal slås op. Kun 1,1 procent af arbejdsgiverne retter henvendelse til Jobnet, A-kasse og jobcenter om ledige job, lyder kritikken fra forbundssekretær Søren Heisel.

Kun hjem på ferie

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er her på linje med 3F, da han i efteråret opfordrede virksomhederne til at bruge jobcentrene noget mere. Men fagforbundet er kritisk over for det lovforslag fra regeringen, som vil gøre det lettere for arbejdsgivere at hente medarbejdere fra en række tredjelande som USA, Kina og Mexico ved at sætte beløbsgrænsen ned, så man åbner for flere faggrupper. I stedet skal de ifølge Søren Heisel søge blandt de mange ledige i EU.

- Vi har 15 millioner ledige i EU. Vi har i 3F lavet et europakort over ufaglærte, akademikere og andre, og hvordan kan det være, at vi med så mange ledige skal ud i tredjeverdenslande?

Ifølge Søren Heisel står ledige i Bulgarien, Rumænien og Polen på spring for at få et job i Danmark til en overenskomstmæssig løn, som er mange gange større end deres månedsløn, som ofte er på 3000 kroner. Og med en dansk løn for tømrerarbejde på 165 kroner i timen tager de ikke hjem igen.

- Vi er nok den fagforening, som organiserer flest af de nye europæere, og de griner jo nærmest ved tanken om at tage hjem: Vi har børnehaver, ordentlige skoler og et velfærdssamfund med gode lønnninger. De synes, at deres hjemlande er fantastiske, men til ferie, siger Søren Heisel.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce