Ringkøbing-Skjern

3F-formand er vred over behandlingen af medarbejderne

3F-formand Henning Boye Christensen er vred over behandlingen af medarbejderne på Soltra. Arkivfoto: lk
Henning Boye Christensen deler medarbejdernes frustrationer over forholdene på Soltra og har derfor iværksat en række fagretlige tiltag.

Ringkøbing: Mange af medarbejderne på Soltra er organiseret hos 3F og har undervejs i forløbet fortalt fagforeningen om deres oplevelser.

3F-formand Henning Boye Christensen har ligeledes haft kontakt med Soltra i forbindelse med indgåelse af en overenskomst. Den er kommet i hus, da Soltra indmeldte sig i Dansk Industri.

- Jeg er rasende over den måde, medarbejderne er blevet håndteret. Jeg har stor forståelse for, at det som udenlandsk virksomhed kan være svært at slå sig ned i Danmark, både med hensyn til sproget, kulturen og et andet arbejdsmarkeds set up, men jeg har ikke forståelse for, at det skal gå ud over medarbejderne. Og grundlæggende synes jeg, det er meget kritisabelt, at man ikke sikrer sig at kunne kommunikere ordentlig med sine medarbejdere. Det virker som om, at man har haft en rådgiver, der ikke ved, hvad de taler om, siger Henning Boye Christensen.

Han er vidende om medarbejdernes anklager om manglende sikkerhed på Soltra og har indgivet flere anmeldelser til Arbejdstilsynet, der dog ifølge hans oplysninger endnu ikke har været på kontrol.

Også lønnen på Soltra har han øje på.

- De ansætter folk til mindstelønnen, der er langt under niveau inden for vores landsdel og inden for Soltras branche, som er at forberede nacelleelementer til montage på Vestas. Overenskomsten er ikke tiltænkt, at nogen skal ansættes på mindsteløn, da overenskomsten er bygget således, at der skal være plads til lokal forhandling, så lønnen kommer op og er tilpasset branche og område, siger 3F-formanden.

Han mødtes torsdag formiddag med Soltra.

- Det var et godt og konstruktivt møde. Soltra erkendte, at der er nogle ting, der skal rettes op på, og har bedt om tid til at få kigget på det med Dansk Industri som rådgiver på sidelinjen. Indtil andet er bevist, er jeg optimist med hensyn til at få rettet op på forholdene, siger Henning Boye Christensen.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce