Annonce
Erhverv

38 nye busruter tager kampen op med DSB

Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Busselskabet FlixBus åbner nye ruter fredag, efter at ny fjernbuslov trådte i kraft 1. juli.

Aalborg – Aarhus, København-Slagelse, Skive-Vejle.

Det er blandt de i alt 38 nye forbindelser, som busselskabet FlixBus indvier fredag, der skal tage kampen op med DSB på de mellemlange ruter.

Det oplyser FlixBus i en pressemeddelelse.

De nye ruter er blevet en mulighed, efter at en ny fjernbuslov trådte i kraft 1. juli, der ændrer reglerne for private busselskaber.

Ændringerne betyder, at der skal være mindst 75 kilometer, fra passageren stiger på bussen, til slutdestinationen. Den tidligere grænse var 150 kilometer.

Den nye lov betyder blandt andet, at det nu er muligt at køre fjernbus internt på Sjælland.

FlixBus startede i Danmark i 2017 og har et samarbejde med 20 forskellige danske selskaber om at køre på ruterne.

- Vi har glædet os meget til at åbne de nye forbindelser og udvide rutenetværket, så vi nu har stop i 48 byer over hele landet.

- Vi håber, at danskerne vil tage ligeså godt imod vores nye tilbud, som de hidtil har taget imod vores fjernbusser, siger Lotte Rystedt, presseansvarlig ved FlixBus Danmark, i pressemeddelelsen.

DSB har som modsvar mod konkurrencen fra busser og biler udbudt flere orangebilletter, der er de billigste billetter hos det statslige togselskab.

Antallet af orangebilletter blev tidligere i år fordoblet til 120.000 om ugen.

Aftalen om fjernbusser blev vedtaget sidste år af den daværende regering med Venstre, Konservative og Liberal Alliance samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce