Annonce
Udland

34 soldater fra USA fik hovedskader efter angreb mod Irak-base

John Davison/Reuters
Base i Irak med danske soldater blev angrebet tidligere i januar. 34 amerikanske soldater fik hovedskader.

34 amerikanske soldater er blevet diagnosticeret med hovedskader, eksempelvis hjernerystelser, efter et angreb mod en militærbase i Irak tidligere på måneden.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Under angrebet var der cirka 130 danske soldater på Al-Asad-basen. Ingen af de danske soldater kom til skade under angrebet.

Først lød meldingen fra amerikansk militær, at ingen kom til skade ved det iranske angreb mod militærbasen.

Senere blev det oplyst, at 11 amerikanske soldater blev behandlet for tegn på hjernerystelse.

Og den seneste melding er altså, at 34 soldater er blevet diagnosticeret hovedskader fra hjernerystelser til traumatiske hjerneskader efter missilangrebet.

Ifølge Pentagon skyldes de skiftende meldinger ikke, at man har forsøgt at tilbageholde information.

Oberstløjtnant Tim Garland fra USA var til stede på basen under angrebet. I et interview med AFP har han berettet om sin oplevelse.

I interviewet beskriver han eksplosionerne fra angrebet som de "højeste og mest kraftfulde lyde", han nogensinde har hørt.

Han fortæller videre, at eksplosioner under angrebet blæste to soldater i vagttårne omkuld. De fik hjernerystelser som følge af hændelsen.

- Det var et mirakel, at de overlevede, fortalte Garland til AFP.

Størstedelen af de danske soldater fra Al-Asad-basen befinder sig i øjeblikket i Kuwait.

Det drejer sig om cirka 100 soldater, der blev flyttet efter angrebet på basen.

De resterende cirka 30 soldater er blevet tilbage på Al-Asad-basen, hvor de blandt andet har til opgave at bevogte dele af basen.

Det nye hold af danske soldater, der skal træne sikkerhedsstyrker i Irak, bliver for nuværende i Danmark. Men de er med kort varsel klar til at tage afsted.

Det er afløserne af de 100 soldater i Kuwait, der i første omgang bliver i Danmark. De 30 soldater på basen i Irak bliver afløst i den kommende tid.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce