Annonce
Portræt

33-årig skal stå i spidsen for stor spejder-landslejr

Simon Stagis Nielsen fra Holstebro er udnævnt til chef for FDFs store landslejr, der afvikles ved Silkeborg i sommeren 2021. Foto: Jonas Holmriis/FDF
Simon Stagis Nielsen begyndte at gå til FDF i Holstebro, da han var fem år. Nu skal han være chef for landslejren, der afvikles ved Silkeborg-søerne i 2021.

Vestjylland: 33-årige Simon Stagis Nielsen er helt sikker på, at han får travlt de næste to år.

Han skal nemlig stå i spidsen for den næste store landslejr i FDF, der hvert femte år samles til landsstævne på Sletten ved Silkeborg. Næste gang er sommeren 2021.

Friluftsliv, mad over bål og fællesskab, som er kernen i FDF, har altid været en stor del af Simon Stagis Nielsens liv.

- Det er en kæmpe glæde for mig at være med til at arrangere en så stor begivenhed. Jeg er helt klar over, at det kommer til at tage mange timer, men det er jeg helt med på. Det bliver fedt. Landslejren er en fest, hvor vi etablerer en provinsby og dyrker fællesskabet i en uge og er sammen om en masse aktiviteter, siger Simon Stagis Nielsen.

Landslejren er også en meget vigtig inspirationskilde for alle deltagere, så de kan tage hjem i de lokale kredse med masser af ny energi og ideer til nye aktiviteter i spejderlivet.

- Landslejren skal være med til at give alle deltagere et boost og mod på fremtiden. Jeg deltog i min første landslejr i 2001. Jeg var allerede med i 1996, da mine forældre havde opgaver. Jeg var ikke selv gammel nok. Det er et stort privilegium for mig at skulle være med til at skabe så meget glæde for andre, siger Simon Stagis Nielsen, der er søn af sognepræst Søren Nielsen.

Annonce

Orlov

Frem til 20. januar er jobbet som landslejrchef en stor frivillig opgave. Derefter bliver han ansat i halvandet år af FDF. Landslejrchefen arbejder i dag som lærer på Silkeborg Højskole, hvor han først og fremmest har med international udveksling at gøre. Det job får han orlov fra i halvandet år. Silkeborg Højskole har også sine rødder i FDF, så koblingen er oplagt.

- FDF spiller en meget stor rolle i mit liv. Jeg begyndte i Holstebro, da jeg var fem år gammel. Jeg brugte rigtig mange timer i kredshuset. Jeg er vant til at bruge en meget stor del af min fritid på FDF, så det bliver ikke nyt, siger landslejrchefen, der også er leder for den lokale kreds i Aarhus.

Han bor sammen med sin kæreste og deres to børn på fire måneder og tre år.

Simon Stagis Nielsen begyndte tidligt som leder i den lokale kreds i Holstebro, og siden har han haft en række poster inden for FDF-forbundet. I 2015-2017 havde han en deltidsstilling som uddannelsesmedarbejder. Han er også formand for FDFs lægeudvalg på landsplan.

I FDF-ledelsen er der stor tiltro til, at Holstebro-drengen løser opgaven.

- Simon har en stor FDF-erfaring; som kredsleder, kursusleder og udvalgsformand, og så har han én gang før prøvet at stable en landslejr på benene. Han er værdimæssigt stærkt forankret i FDF, og har en smittende energi, der formår at samle folk, siger FDFs formand Jonas Kolby Laub Kristiansen.

En af de kommende opgaver for lejrchefen bliver at sende en indbydelse til Kongehuset, da der er tradition for at Dronning Margrethe deltager i den stor gudstjeneste på landslejren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce