Annonce
Alarm 112

32-årig mand sigtet for at dræbe kvinde i Brædstrup

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 71-årig kvinde blev kort efter klokken 07.00 søndag fundet død i sit hus. En mand er sigtet for drab.

En 71-årig kvinde er søndag morgen fundet død i sit hjem i Brædstrup, der er en stationsby mellem Silkeborg og Horsens.

En 32-årig mand er anholdt og sigtet for drabet.

Det oplyser Jesper Brian Jensen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

- Vi får en anmeldelse klokken 07.18 om, at der er fundet en livløs person på en adresse i Brædstrup. Vi kører dertil og konstaterer, at en 71-årig kvinde er afgået ved døden.

- Klokken 07.48 anholder vi en 32-årig mand på adressen. Han er sigtet for drabet, siger vagtchefen.

Manden fremstilles i grundlovsforhør i løbet af søndagen. De pårørende til kvinden er underrettet.

Den anholdte havde ikke adresse i etplanshuset, hvor drabet fandt sted. Han har derimod adresse i Nordjylland, men ifølge vagtchefen havde den formodede drabsmand og kvinden en relation.

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse nærmere om, hvordan de to personer kendte hinanden, eller hvad manden har forklaret om sagen.

Politiet afviser også at fortælle, hvem der indgav anmeldelsen, hvorfor politiet formoder, at der er tale om et drab, og om kvinden havde fysiske skader på sin krop.

- Sagen er i sin spæde start. Vi arbejder også stadig på stedet, hvor der er afspærret, siger vagtchef Jesper Brian Jensen.

Ifølge ham vil anklagemyndigheden formentlig begære dørlukning under det kommende grundlovsforhør.

Hvis dommeren følger den anmodning, vil det kun være muligt for pressen og offentligheden at høre sigtelsen, samt om manden varetægtsfængsles.

Hvilke beviser politiet mener at have mod manden, og hvad den 32-årige selv forklarer om sagen, vil dermed ikke blive offentligheden kendt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce