Annonce
Erhverv

30 investorer er klar til at sagsøge Danske Bank

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Investorer fra USA, Storbritannien og Tyskland agter at sagsøge Danske Bank efter sagen om hvidvask.

Allerede i løbet af sommeren eller tidligt på efteråret bliver Danske Bank sagsøgt af endnu en gruppe udenlandske institutionelle investorer som følge af sagen om hvidvask.

Det ligger fast, efter at den umiddelbare frist for at tilmelde sig som sagsøger hos det belgiske konsulenthus Deminor Recovery Services udløb 1. juni.

Det skriver Børsen.

Ifølge partner Edouard Fremault har omkring 30 store kapitalforvaltere og pensionskasser indtil videre meldt sig. De kommer primært fra USA, Storbritannien og Tyskland.

Han påpeger, at flere sagsøgere kan komme til senere.

Investorerne vil ifølge Fremault højst sandsynligt kræve erstatning på "et mindre nicifret beløb - i euro", selv om den præcise tabsopgørelse endnu ikke foreligger, skriver Børsen.

Dermed står de 30 institutionelle investorer til at ville sagsøge Danske Bank for mindst 750 millioner kroner. Det er som følge af de tab, de mener at have haft på deres aktiepost i banken.

Det kursfald mener de, skyldes bankens ansvarspådragende handlinger i forbindelse med hvidvasksagen.

Danske Bank ønsker ikke at drøfte sagerne i pressen.

Ifølge Fremault vil søgsmålet blive rettet mod banken og dens tidligere ledelse. Hvilke ledelsesmedlemmer, investorerne går efter, er endnu usikkert.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce