Annonce
Tarm

30 gode år - og Rita vi får

Der var blomster og velkommen til Rita Spijkerman, ny købmand i Ådum. PR-foto

Ådum: Ådums velholdte købmandsbutik er fyldt 30 år. Husets bestyrelsesmedlemmer var enige om, at det skulle fejres og inviterede til fest på Købmandstorvet til gratis helstegt pattegris med tilbehør.

Anker Danielsen satte teltet op på parkeringspladsen, og der blev dækket op til 150 gæster. Kl. 03 søndag morgen tændte Anker for grillen, og kl. 12 stod han og Klaus Gammelgaard klar til servering.

Det blev noget af et tilløbsstykke. Gæsterne strømmede til, og der blev hurtigt en lang kø. Ståpladser ved borde udenfor blev også benyttet, og godt 250 blev bespist ved festmåltidet.

Annonce

Afskedstaler

Formand for Ådum Købmand Bjarne Bundgaard var den første taler. Han takkede husets bestyrelse for en stor indsats, og derefter Brian Pedersen, der havde sidste dag som købmand i Ådum.

- Du har haft stor betydning for Ådum, er en god iværksætter og har den styrke, at du er god til at huske folk, deres navne, og hvad der sidst blev snakket om, sagde han.

Herefter fik den nu tidligere købmand overrakt en kurv med gaver og rejsecheck fra en lokal indsamling.

Niels Møller Hansen tog ordet:

- Brian, er du klar over, at du har betydet utrolig meget for kunderne i Ådum. Det gælder både dit smil, din hukommelse og væremåde over for alle, fra børn til ældre. Du har gjort det så dygtigt.

Brian Pedersen rettede en tak til alle i bestyrelse nu og tidligere, medarbejdere og frivillige og kunderne og understregede, at han har været glad for årene her.

Bjarne Bundgaard præsenterede herefter Rita Spijkerman, der er ansat som ny købmand i Ådum: - Vi glæder os til, Rita kommer om en uge, og opfordrer alle til at komme og møde Rita.

/ Bodil

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce