Annonce
Danmark

30.000 unge har et alkoholforbrug der kræver rådgivning eller behandling

Stoffer og hash får alarmklokkerne til at ringe på en helt anden måde end alkohol på grund af den danske alkoholkultur. Arkivfoto: Martin Ravn
30.000 unge havde i 2019 så stort et forbrug af alkohol, at de havde behov for rådgivning eller behandling, viser en ny rapport fra Center for Rusmiddelforskning. Men ifølge rapporten modtager kun to procent af dem et kommunalt tilbud for at afhjælpe deres alkoholproblemer. "Forsvindende lidt", mener en af forskerne bag undersøgelsen.

Unge og alkohol: Mange unge danskere går i byen og drikker øl, vin og drinks. Men for ikke så få bliver forbruget af alkohol problematisk.

En ny rapport fra Center for Rusmiddelforskning viser, at mindst 30.000 unge mellem 15-25 år i 2019 havde så stort et forbrug af alkohol, at de havde behov for rådgivning eller behandling. Det svarer til 3,8 procent af de unge i aldersgruppen. Det er en lille stigning i forhold til en tidligere undersøgelse fra 2014 fra centeret.

Det er "alt for stort et tal", mener Anette Søgaard Nielsen, der er professor ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet og tidligere leder af Alkoholbehandlingen i Odense Kommune.

- Der er ingen tvivl om, at et stort alkoholforbrug, når du er ung, giver en øget risiko for, at du bliver dårligere til indlæring, at du kan få problemer med din uddannelse, og at du kan få en svær afhængighed, som du ikke selv kan løse. Så vi skal være bekymrede, siger hun.

Mads Uffe Pedersen, der er forsker ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, og som står bag rapporten, fortæller, at de unge kommer fra alle samfundslag.

- Eksempelvis ved vi, at de unge i Gentofte drikker helt vildt meget. Så det handler ikke om, at de kommer fra ressourcesvage familier, siger han.

Han bakkes op af Mette Clausen der er leder af U-turn i København, et rådgivnings- og behandlingstilbud til unge, der drikker for meget alkohol.

- Vi ser både unge, som er vokset op i familier med alkoholproblemer og unge, som ikke er, siger hun og fortæller, at fælles for de fleste unge er, at de har trivselsproblemer og har fundet ud af, at alkohol kan dulme nogle af de negative tanker i øjeblikket.

- Det kan være, at de er blevet mobbet i skolen, at de har psykiske problemer, at de har det dårligt derhjemme eller med vennerne. Det kan også være, at de har indlæringsvanskeligheder og svært ved at passe ind i skolen, siger hun.

Annonce
Vi ved, at de unge i Gentofte drikker helt vildt meget. Så det handler ikke om, at de kommer fra ressourcesvage familier

Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet

Konsekvenser

I undersøgelsen er de unge blevet spurgt ind til, hvor meget de drikker, hvor ofte de drikker, og om det medfører konsekvenser såsom blackouts, skyldfølelse og at de kommer til skade.

Spørgsmålene stammer fra AUDIT (The Alcohol Use Disorder Identification Test), som ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin er et af de mest udbredte screeningsinstrumenter til at identificere og vurdere alkoholproblemer.

- Kan man ikke godt drikke mange genstande flere gange om ugen uden at have behov for rådgivning eller behandling?

- Jo. Der er nogle, som drikker flere gange om ugen, og hvor det ikke medfører konsekvenser. Men uden konsekvenserne får de heller ikke point nok i screeningen til at tælle med i de 30.000, siger Mads Uffe Pedersen.

Både under rådgivning og behandling har man samtaler med den unge om udfordringerne, som vedkommende kommer med. Den primære forskel på forløbene er ifølge Mette Clausen fra U-turn, at et behandlingsforløb er længere end et rådgivningsforløb.

Får ikke alarmklokkerne til at ringe

Godt to procent af de 30.000 unge modtager et kommunalt tilbud for deres alkoholproblemer, står der i rapporten.

Mads Uffe Pedersen mener, at det er problematisk, at andelen ikke er større, da mange unge derved ikke lærer at få kontrol over deres alkoholforbrug.

- I Det Nationale Alkoholbehandlingsregister kan vi se, at omkring sekshundrede unge om året modtager kommunal rådgivning eller behandling, og det er jo forsvindende lidt. De unge skal ikke nødvendigvis holde helt op med at drikke, men de skal lære nogle teknikker til at få kontrol, så de ikke kommer ud i et forbrug, hvor det går helt galt for dem, siger han.

Mette Clausen, leder i U-turn, tror, at vores alkoholkultur kan være en årsag til, at der ikke er flere unge, som får kommunal rådgivning eller behandling.

- Fordi vi har den alkoholkultur, vi har, tror jeg, der går længere tid, før forældre, venner og de unge selv opdager, at deres forbrug er problematisk. Hvis en ung ryger hash eller tager andre former for stoffer, vil alarmklokkerne med det samme gå i gang hos de fleste forældre eller andre voksne omkring den unge, men det sker ikke på samme måde, når det handler om alkohol, siger hun.

Anette Søgaard Nielsen er ikke lige så bekymret over, at det ikke er en større andel.

- Drikkemønsteret blandt helt unge mennesker er jo sådan, at de svinger ud på kriterier, hvor de internationale anbefalinger siger, at det er behandlingskrævende. Men de fleste unge mennesker får ændret deres måde at drikke alkohol på af sig selv eller under påvirkning af omgivelserne, i takt med at de bliver ældre. Så jeg mener ikke, at alle 30.000 skal have rådgivning eller behandling, siger hun.

Hun fortæller desuden, at unge også kan få rådgivning eller behandling andre steder end i kommunerne, og at andelen, der får hjælp, derfor højst sandsynligt er større end to procent.

Tre korte om undersøgelsen

1. En ny rapport fra Center for Rusmiddelforskning viser, at mindst 30.000 unge mellem 15-25 år i 2019 havde så stort et forbrug af alkohol, at de havde behov for rådgivning eller behandling. Det svarer til 3,8 procent af de unge i aldersgruppen.
3.046 unge har deltaget i undersøgelsen.

2. De unge er blandt andet blevet spurgt, hvor meget de drikker, hvor ofte de drikker, hvor mange gange i løbet af det seneste år de har oplevet, at de ikke kunne holde op med at drikke, når de først var begyndt, om de er kommet til skade på grund af deres alkoholforbrug, hvor ofte i løbet af det seneste år de har haft skyldfølelse over eller fortrudt, at de havde drukket, og hvor mange gange i løbet af det seneste år, de har haft behov for at drikke alkohol om morgenen for at komme i gang efter et stort alkoholforbrug dagen inden.

3. Spørgsmålene stammer fra AUDIT (The Alcohol Use Disorder Identification Test), som ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin er et af de mest udbredte screeningsinstrumenter til at identificere og vurdere alkoholproblemer. Testen er oprindeligt udviklet af WHO.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Dagbladet mener: Man bliver stolt over de fastboendes 'folkebevægelse'

Man bliver flov overfor turisterne. Sådan lyder den korte, kontante begrundelse for et initiativ, der forleden fik 20 lokale frivillige til at trække i gummistøvlerne og trodse møgvejret for at bruge deres lørdag på at samle de store mængder affald op, som i månedsvis har skæmmet grøfterne langs Klitvejen. Bag initiativet står Hvide Sande-parret Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen. Det er dem, der har følt sig så flove over at se den smukke Margueritrute omdannet til en skamfuld skralderute, at de har valgt at tage affaldssækken i egen hånd og gøre noget ved sagen. I første hug blev 74 sække fyldt med øldåser, flasker, slikposer og meget andet skidt. 74 sække! Men der er såmænd tilstrækkeligt med skrald tilbage til, at man kan samle lige så meget op og mere til, når succesen gentages lørdag 29. februar - selvfølgelig forudsat, at der også denne gang dukker en pæn flok frivillige kræfter op, som vil bruge lidt af weekenden på en fælles forskønnelse af grøftekanten. De store mængder affald dukkede op til overfladen, da kommunens folk for nogle måneder siden rensede grøfterne op for at gøre dem i stand til bedre at kunne tage de store mængder af regnvand. Der var røster fremme om, at kommunen burde rydde op efter oprensningen, men afdelingsleder for Vej og Park Kristian Korsholm måtte med beklagelse afvise, at det kunne komme på tale. Det ville kræve mandetimer, der ikke er budget til, forklarede han. Det er sund fornuft, at kommunens ressourcer lige nu gør bedst fyldest ved at blive brugt på at skaffe afløb for de enorme vandmængder. Og det er udtryk for et beundringsværdigt borgersind, når private mennesker som Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen ikke nøjes med at brokke sig over kommunen eller måske rense lidt på egen matrikel, men i stedet går forrest i en hel lille 'folkebevægelse'. Herfra letter vi på sydvesten og bukker i stor respekt for initiativet. Mennesker som jer er der god grund til at være stolt af! Der er mulighed for at blive en del af 'bevægelsen', hvis man møder op på parkeringspladsen ved genbrugsstationen i Hvide Sande lørdag 29. februar klokken 10. Det er ganske gratis at deltage. Og hvis andre byer skulle lade sig inspirere, fortæller vi gerne om det i Dagbladet.

Annonce