Annonce
Rejser

3 tip til rejsevaluta

Det er ikke altid en fordel af veksle til rejsevaluta i Danmark. Tjek om muligt kursen både i Danmark og på feriestedet. Foto: Colourbox

1 Kort eller kontanter?

Det er billigst at bruge kreditkort. Når man i udlandet betaler med kort i forretninger, restauranter osv., får man typisk en bedre kurs end den, man skal betale, når man bruger kortet til at hæve kontanter i den udenlandske valuta. Desuden sparer man et eventuelt hæve- eller vekselgebyr.

Ved nogle betalinger får man valget mellem at betale i danske kroner eller den lokale valuta. Vælg altid det sidste, da er det kortudstederen - VISA, MasterCard eller tilsvarende - der bestemmer valutakursen. Vælges "danske kroner", er det den lokale bank eller brugerstedet, som sætter valutakursen, og den er stort set altid godt over dagens reelle kurs.

Uden for EU skal man nogle steder betale et gebyr for at bruge betalingskortet.

Annonce
Hvis man som kreditkortbruger i udlandet får valget mellem at betale regningen i danske kroner eller den lokale valuta, skal man altid vælge den lokale. Foto: Colourbox

2 Kort og sikkerhed

Tag to kort med på ferien. For eksempel et Visa/Dankort og et MasterCard. De to har over 30 millioner brugersteder over hele verden. Med to kort undgår man at blive afvist, hvis man en dag skal benytte et større beløb. På et Visa/Dankort må man for eksempel kun trække op til 2000 kroner per dag, mens man højst kan hæve kontanter op til 6000 kroner per dag på MasterCard Direct.

Hav kun et kort med ad gangen – læg det andet i hotellets sikkerhedsboks - så er der altid et kort i reserve, hvis et kort mistes. Mistede kort skal straks spærres. Nets døgntelefoner: +45 44 89 29 29 for Visa/Dankort og +45 44 89 27 50 for MasterCard og Visa.

Med mobilbank kan man selv på få sekunder spærre og samtidig genbestille kortet. Man kan også spærre det midlertidig, hvis man tror kortet bare er forlagt og vil dukke op igen. Når det sker, kan man selv åbne kortet igen.

3 Veksle til valuta

Tjek kursen i banker og vekselbureauer. Den er i nogle tilfælde dårligere hjemme end på rejsemålet. Husk, at der også skal betales eventuelle vekselgebyrer, når der veksles i banker.

Hæves kontanter i pengeautomater, betaler man også et gebyr, uanset om det er på Visa eller MasterCard. Har man bare brug for et lille beløb til lommepenge til en is og lignende, kan det betale sig at have kontanter med og veksle dem til den lokale valuta. Kursen er måske lidt dårligere i et vekselbureau, men ikke så meget dårligere, at det kan modsvare et hævegebyr eller bankernes vekselgebyr.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce