Annonce
Indland

70 kilometer vildsvinehegn er nu færdigbygget: Regningen blev meget billigere end ventet

Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Der blev afsat 80 millioner, men prisen for vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse lander på 45 millioner.

Den sidste del af det knap 70 kilometer lange vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse bliver monteret mandag formiddag.

Det har taget ti måneder at opføre hegnet, der er blevet billigere end forventet.

Der blev afsat 80 millioner kroner til at opføre hegnet, men regningen ender på omkring 45 millioner kroner, oplyser Naturstyrelsen.

- Vi forventer ikke, at hegnet kan holde alle vildsvin ude af Danmark.

- Men det udgør en væsentlig barriere, der sammen med indsatsen med at nedskyde vildsvin vil forhindre, at en bestand af vildsvin etablerer sig herhjemme, siger skovrider Bent Rasmussen, Naturstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Det halvanden meter høje stålhegn, der er monteret på cirka 27.200 stolper, skal være med til at forebygge, at Danmark bliver ramt af den frygtede sygdom afrikansk svinepest.

Sygdommen er for nylig fundet i polske vildsvin bare 80 kilometer fra grænsen til Tyskland.

Frygten er, at vildsvin ved at samle smitten op kan være bærer af sygdommen og sprede den til vildsvin og tamsvin.

Der er iværksat en stribe af initiativer, der skal minimere bestanden af vildsvin herhjemme.

Der er blandt andet indført mulighed for, at jægere kan skyde vildsvin døgnet rundt.

Naturstyrelsen vurderer, at der aktuelt er under 40 vildsvin tilbage i Sønderjylland.

Det er færre end for to år siden, da vurderingen lød på mellem 50 og 100 vildsvin.

Hegnet har mødt stor kritik fra en række grønne organisationer, blandt andre Verdensnaturfonden (WWF) og Danmarks Naturfredningsforening.

De tvivler på, at hegnet vil kunne forhindre svinepest i at nå til Danmark.

Desuden vil hegnet udgøre en barriere for andre dyrs muligheder for at sprede sig over grænsen, påpeger de.

Der er etableret 20 permanente åbninger i vildsvinehegnet ved grænseovergangen og større krydsende vandløb.

Her vil Naturstyrelsen forsøge at hindre vildsvin i at komme ind i Danmark med andre midler, eksempelvis lugte.

Styrelsen vil opsætte vildtkameraer for at følge, hvilke dyr der passerer hegnet og effekten af skræmmemidlerne.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelsen fra Naturstyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce