Annonce
Kultur

26 helt nye kapitler i kalkmaleriernes historie-bog

Vester Nebel Kirke nord for Esbjerg er rigt udsmykket med ornamenter - og det er netop dem, Sissel F. Plathe har kigget nærmere på. De stiliserede fransk liljer og tre-bladene, der holdes sammen af en ring, er karakteristiske for Lilje-værkstedet, som arbejdede i Midtjylland, Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. 34 kirker rummer udsmykninger fra værkstedet - så mange, at Sissel F. Plathe deler dem i en fynsk, en midtjysk og en sydvestjysk gruppe. Foto fra bogen: Roberto Fortuna
Kunsthistorikeren Sissel F. Plathe har nærstuderet gotikkens oversete kalkmalerier. Hidtil er de mest blevet set som rene dekorationer, men de gemmer på nyt om de værksteder og håndværkere, som omkring 1500 byggede på kirkerne.

Viby ved Aarhus, Hyllested nord for Ebeltoft, Vissing syd for Randers, Ørum ved Vejle, Gudbjerg på det østlige Fyn, Skrøbelev på Langeland.

Seks lokaliteter, som med ny forskning og en ny bog indtager vigtige pladser i historien om kalkmalerierne i de danske kirker.

Og der er flere endnu. I alt skal vi nu snakke om 26 værksteder, fordelt ud over hele landet.

Alt sammen takket være Sissel F. Plathe, mag.art i kunsthistorie og museumsinspektør på Nationalmuseet, som fremlægger sin forskning i bogen "Gotikkens kalkmalerier - De oversete dekorationer i Danmarks kirker", hvor hendes ord får følgeskab af talrige fotos, taget af Robert Fortuna.

Annonce

Kalkmaleriernes jyske og fynske værksteder

I "Gotikkens kalkmalerier" har Sissel F. Plathe identificeret 15 værksteder i Jylland og fem på Fyn ud fra kirkerne, hvor de har arbejdet:

Bygmester Olaf Petersen: tre kirker i Vestjylland og to i Skåne

Viby-værkstedet: Tre kirker i Østjylland

Hyllested-værkstedet: Fire kirker på primært Djursland

Søften-værkstedet: 11 kirker på primært Djursland

Lyngå-værkstedet: 25 kirker i Østjylland

Homå-værkstedet: syv kirker i Østjylland

Sinding-værkstedet: tre kirker i Midtjylland

Vissing-værkstedet: 13 kirker i primært Himmerland

Dalbyover-værkstedet: 10 kirker omkring Randers

Hvornum-værkstedet: fire kirker omkring Randers

Jenvoldh Murmester: fire kirker i Vendsyssel

Taning-værkstedet: fem kirker primært omkring Skanderborg

Lilje-værkstedet: 34 kirker i Midt-, Syd- og Sønderjylland samt på Fyn

Ørum-værkstedet: seks kirker omkring Horsens

Havnbjerg-værkstedet: seks kirker i Sønderjylland og på Fyn

Gudbjerg-værkstedet: 12 kirker på Østfyn

Gudme-værkstedet: fem kirker på Østfyn

Brylle-værkstedet: syv kirker på Nordfyn

Skrøbelev-værkstedet: tre kirker på Langeland

Mesinge-værkstedet: seks kirker på Østfyn og sydfynske øer

Fra flade lofter til hvælv

Danske kalkmalerier har indtil nu primært handlet om billederne med bibelske motiver: skabelsen, uddrivelsen af paradis, Jesu fødsel, korsfæstelsen, dommedag - de velkendte historier, som middelalderens kirkegængere kunne fundere over, hvis de kedede sig under præstens prædiken.

De mere dekorative elementer, f.eks. bemalingerne af de hvælvede lofters ribber, har spillet en baggrundsrolle, for de er jo netop dekorationer.

Men det er netop dem, Sissel F. Plathe sætter fokus på. Murermester-bemalinger kalder hun dem, for de er typisk lavet samtidig med, at kirkerne fik hvælv. Formentlig var det murerne, der, når de kalkede de nybyggede hvælv, i samme omgang klarede malerarbejdet. Nogle gange lidt, andre gange mere - og med udtryk, der gør det muligt at koble bemalinger i forskellige kirker til de samme værksteder.

Ikke mindst i Aarhus Stift fik mange kirker i 1400-tallets sidste årtier og det tidlige 1500-tal hvælvede lofter, og stiftet er fyldigt repræsenteret i bogen. Men også det øvrige land havde sine værksteder, Fyn f.eks. fem.

En åbenbaring

Basis for det hele er Nationalmuseets hjemmeside "Kalkmalerier i danske kirker", bygget op gennem 12 år. Denne omfattende registrering har gjort det muligt for Sissel F. Plathe at skaffe sig overblikket over murermester-bemalingerne.

Hun har kigget på mønstre, på bomærker, indskrifter, tegn, mærker, vrængmasker, ræve, gæs og enhjørninger. Hun har set på, hvordan håndværkerne bl.a. har brugt skabeloner, og hvordan de har udnyttet penslernes størrelse og udformning til at variere strøgene og brugen af maling. Og hun konkluderer, at der ikke er tale om "ubetydelige, primitive udsmykninger, sådan som eksperter tidligere antog".

For de mange, der holder af at kigge på kalkmalerier, er bogen da også en åbenbaring, netop fordi de dekorationer, man kun så som et beskedent akkompagnement til de bibelske scener, nu får deres egen historie at fortælle bl.a. om, hvordan middelalderens håndværkere arbejdede i en egns kirker, nogle endda i flere landsdele. Med bogen i hånden kan man næsten stå ved siden af dem og se, hvordan de har ført penslen, hvordan malingen her og der er løbet for dem, og hvordan de har forsøgt at rette de fejl, som er opstået undervejs. Og vi kan følge deres tanker, når de malede f.eks. enhjørninge, måske som en illustration af ordene fra Salmernes Bog om hjorten, som skriger ved det udtørrede vandløb - "sådan skriger min sjæl efter dig, Gud".

Ikke for ingenting kalder Sissel F. Plathe hele denne del af kalkmaleriernes fascinerende verden for overset. Det retter hun solidt og inspirerende op på med sin fornemme bog.

Forfatter: Sissel F. Plathe

Titel: Gotikkens kalkmalerier

288 sider, Gads Forlag

Hvilsted Kirke syd for Aarhus er et typisk eksempel på en kirke med kun ornamenter som udsmykning. Det er ikke disse kirker, som har trukket de kalkmaleri-interesserede til. Det kan meget vel ændre sig med den nye bog. Hvilsted Kirke er blevet udsmykket af Lyngå-værkstedet, som bl.a. skiller sig ud ved blomsterne langs hvælvenes ribber og grenbuketterne. Samtidig har håndværkerne været så venlige at sætte årstal på deres arbejde: 1497. Foto fra bogen: Roberto Fortuna
Vrængmaskerne, der ofte er malet omkring hullerne til udluftning eller til klokkerebet, spiller også med i identifikationen af de mange værksteder. Masken her er fra Ørbæk Kirke syd for Nyborg. I denne kirke har Gudbjerg-værkstedet arbejdet. Karakteristisk for dette værksted er de såkaldte krabbeblade, der ses langs hvælv-ribberne. Foto fra bogen: Roberto Fortuna
Sissel F. Plathe har blik for bl.a. de små, dansende mænd, som dukker op rundt omkring, mange af dem tydeligvis malet af håndværkere, der nok kunne klare de dekorative ornamenter, men kom på mere usikker grund, når det gjaldt figurer. Nogle af mændene er også ret frimodige som herren her med skrævende ben og overdimensionerede genitalier. Figuren dukkede op under en restaurering af Mørke Kirke nord for Aarhus. Menighedsrådet valgte at få figuren kalket over igen; han ville virke forstyrrende under gudstjenester og kirkelige handlinger, mente rådet. Foto fra bogen: Roberto Fortuna
Sissel F. Plathe. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce