Annonce
Ringkøbing-Skjern

26,6 procent af de nyfødte i Ringkøbing-Skjern har udenlandsk mor: Østeuropæere tæller mest i statistikken

I 2018 blev der født 516 børn i Ringkøbing-Skjern Kommune. De 137 af dem har en udenlandsk mor. Arkivfoto: Morten Stricker
Ringkøbing-Skjern Kommune topper statistikken i Region Midtjylland over flest nyfødte med udenlandsk mor. De fleste kommer fra Rumænien og Ukraine.

RINGKØBING-SKJERN: Mere end hver fjerde barn, født i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2018, har en udenlandsk mor. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Berlingske har bearbejdet.

Helt præcist er det 26,6 procent af de nyfødte, der har en udenlandsk mor. I 2018 blev der født 516 børn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Heraf havde de 137 en udenlandsk mor. Tallene viser, at det primært er Øst- og Centraleuropa, som mødrene kommer fra. Højdespringeren er Rumænien med 33 børn og lige efter Ukraine med 27 børn.

Dermed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune procentmæssigt højest i Region Midtjylland. Lemvig Kommune ligger næsthøjest med 23,2 procent. Til sammenligning havde 94 af 663 nyfødte børn i Holstebro Kommune en udenlandsk mor, hvilket svarer til 14,2 procent. 20,5 procent af de nyfødte i Struer Kommune havde sidste år en mor med udenlandsk baggrund. Det er 36 af 176 nyfødte, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Der er dog stadig langt op til de kommuner i landet, hvor andelen af nyfødte med en udenlandsk mor er højest. Det er især på den københavnske vestegn, at mange børn har mødre med udenlandske rødder. Flest var der sidste år i Ishøj Kommune, hvor to ud af tre nyfødte, 67,4 procent havde en udenlandsk mor. Nabokommunerne Vallensbæk og Høje Taastrup var nummer to og tre på listen med henholdsvis 58,3 procent og 52,9 procent nyfødte med en udenlandsk mor.

Danmarks Statistik definerer en indvandrer som en person der er født i udlandet, og ingen af dennes forældre er danske statsborgere eller født i Danmark. En flygtning med lovligt ophold er også indvandrer. En udenlandsk studerende og eksempelvis en østeuropæisk arbejder er indvandrer, hvis han eller hun har lovligt ophold i Danmark.

Efterkommere er født i Danmark, men ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce