Annonce
Skjern

De Grønne Skovnisser er på spil igen: 25.000 kroner til nyt Julspor på Bundsbæk Mølle

De Grønne Skovnisser kommer igen ind til Bundsbæk Mølle for at hjælpe med at holde jul, og et sponsorat fra Nordea-fonden hjælper med en ny seværdighed i år. Pressebillede
De Grønne Skovnisser kommer igen ind til Bundsbæk Mølle for at hjælpe med at holde jul, og et sponsorat fra Nordea-fonden hjælper med en ny seværdighed i år.

Skjern: Nordea-fonden støtter Jul på Bundsbæk Mølle med 25.000 kroner, og det betyder, at man i år kan opleve De Grønne Skovnissers Julspor, der leder gæsterne ind i De Grønne Skovnissers Verden, hvor mystik, magi og meget mere finder sted. På Julsporet kan man blive klogere på julens traditioner og sange, og man kan glæde sig over at gå på opdagelse i en verden af gran og guirlander.

- Støtten fra Nordea-fonden er gået til at lave det helt nye "Julspor", der på en sjov og lærerig måde binder Bundsbæk Mølle og Det Grønne Skovnisseversitet, der ligger i Dejbjerg Jernalder, sammen. "Julsporet" tager udgangspunkt i De Grønne Skovnisser, og derfor spiller naturen selvfølgelig også en helt særlig rolle, fortæller Caroline E. Larsen, der er projektleder på Jul på Bundsbæk Mølle, i en pressemeddelelse.

Thomas Hammelev Larsen, filialdirektør i Nordea, der overrakte checken, fik som en af de første vist det nye "Julspor" frem.

Annonce
Filialdirektør i Nordea, Thomas Hammelev Larsen, overrakte checken, og i den forbindelse fik han vist det nye “Julspor” frem. PR-foto

Pyntet til jul

De Grønne Skovnisser har i næsten 25 år været en del af Jul på Bundsbæk Mølle. Nisserne bor i Bundsbæk Naturpark, og hvert år op til jul kommer de ind til Bundsbæk Mølle, hvor de hjælper Ringkøbing-Skjern Museum med at holde jul.

Når der er jul på Bundsbæk Mølle, er den dekoreret med julelys og granguirlander, og der er åbent i den gamle købmandshandel og i laden på møllen, hvor man kan få smagsprøver på lokale juledelikatesser.

Julsporet er åbent 7.-8. og 14.-15. december, og der er entre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce