Annonce
Alarm 112

25-årige har i dag renere straffeattest end tidligere

Colourbox/Free
For fjerde år i træk falder antallet af domme mod unge mænd. Det samme tal for kvinder ligger stabilt.

Der er kommet længere mellem dommene på 25-årige mænds straffeattester.

Hvor mænd født i 1992 havde fået 321 domme per 1000 indbyggere, inden de fyldte 26 år, lå hyppigheden på omkring 420 domme for mænd født i 1980'erne.

Tallene kommer fra Danmarks Statistik og er blevet offentliggjort tirsdag.

- Det er fjerde år i træk, at antallet af domme falder for mændenes vedkommende, lyder det fra Danmarks Statistik.

En af årsagerne til faldet i antallet af domme er, at der generelt er færre mænd, som overhovedet får en dom for at være trådt over på den forkerte side af loven.

Ifølge de seneste tal havde lige godt 14 procent af mænd født i 1992 fået en eller flere domme for at have overtrådt straffeloven, inden de kunne fejre 26-års-fødselsdag.

For mænd født i 1983 havde lige knap hver femte fået én eller flere domme for at have brudt loven på samme tidspunkt i livet.

Mens mændene er blevet bedre til at holde sig på den rigtige side af loven og undgå domme, har tallet for kvinder ligget stabilt i årevis.

- For kvinder, som har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 26 år, har antallet af domme været nogenlunde stabilt for alle fødselsårgangene siden 1983, skriver Danmarks Statistik.

Kvinder født i 1983 havde fået 80 domme per 1000 indbyggere, inden de fyldte 26 år. For kvinder født i 1992 var antallet 85.

Typen af domme mod mænd og kvinder har i løbet af årene heller ikke ændret sig markant.

Begge køn har hyppigst fået en bødestraf. For mænd gælder det cirka 40 procent af samtlige domme, mens det gælder 70 procent af kvinderne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce