Annonce
Alarm 112

25-årige har i dag renere straffeattest end tidligere

Colourbox/Free
For fjerde år i træk falder antallet af domme mod unge mænd. Det samme tal for kvinder ligger stabilt.

Der er kommet længere mellem dommene på 25-årige mænds straffeattester.

Hvor mænd født i 1992 havde fået 321 domme per 1000 indbyggere, inden de fyldte 26 år, lå hyppigheden på omkring 420 domme for mænd født i 1980'erne.

Tallene kommer fra Danmarks Statistik og er blevet offentliggjort tirsdag.

- Det er fjerde år i træk, at antallet af domme falder for mændenes vedkommende, lyder det fra Danmarks Statistik.

En af årsagerne til faldet i antallet af domme er, at der generelt er færre mænd, som overhovedet får en dom for at være trådt over på den forkerte side af loven.

Ifølge de seneste tal havde lige godt 14 procent af mænd født i 1992 fået en eller flere domme for at have overtrådt straffeloven, inden de kunne fejre 26-års-fødselsdag.

For mænd født i 1983 havde lige knap hver femte fået én eller flere domme for at have brudt loven på samme tidspunkt i livet.

Mens mændene er blevet bedre til at holde sig på den rigtige side af loven og undgå domme, har tallet for kvinder ligget stabilt i årevis.

- For kvinder, som har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 26 år, har antallet af domme været nogenlunde stabilt for alle fødselsårgangene siden 1983, skriver Danmarks Statistik.

Kvinder født i 1983 havde fået 80 domme per 1000 indbyggere, inden de fyldte 26 år. For kvinder født i 1992 var antallet 85.

Typen af domme mod mænd og kvinder har i løbet af årene heller ikke ændret sig markant.

Begge køn har hyppigst fået en bødestraf. For mænd gælder det cirka 40 procent af samtlige domme, mens det gælder 70 procent af kvinderne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce