Annonce
Danmark

230 millioner kroner imponerer ikke støjramte F-35-naboer

Der er blevet holdt flere borgermøder om de kommende F-35 fly og den støj, de kommer til at udsende. Arkivfoto: Jacob Schultz
Forening af naboer til flyvestation føler sig kun delvist imødekommet i udkast til kompensation for F-35-støj.

230 millioner kroner som kompensation til støjramte naboer til flyvestationen i Skrydstrup er ikke prangende.

Det siger Agnes Østergaard Rosenlund, formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer.

- Jeg synes jo ikke, at 230 millioner kroner er så prangende, når man ser på, hvor mange boliger det her berører.

- Men alligevel synes jeg, at vi er blevet imødekommet et stykke ad vejen, siger hun.

Ifølge DR Nyheder lægger regeringen op til at kompensere op mod 1600 beboere i området.

Det skal ske ved, at de mest udsatte boliger bliver enten opkøbt eller kompenseret i form af støjisolering.

Området vil ifølge aftaleudkastet, som DR Nyheder har set, blive inddelt i to zoner:

En rød zone med 117 ejendomme, som vil være hårdest ramt af støj fra de nye kampfly.

Samt en gul zone med cirka 1500 boliger i periferien til flyvestationen.

Naboformanden er tilfreds med, at de mest støjbelastede boliger får tilbud om opkøb af deres ejendomme.

Det er beboerne i den gule zone, der bekymrer hende mest.

- Beboerne i den røde zone er dem, der bliver overfløjet. De vil kunne blive opkøbt ud fra de maksimale støjniveauer frem for en beregning af gennemsnitsstøjen. Det er positivt, siger Agnes Østergaard Rosenlund.

- Men vores store bekymring er beboerne i det gule zone. De får tilbudt en støjisolering af for eksempel vinduer.

- Men det kan jo ikke kompensere for, at boligerne uden tvivl kommer til at tabe værdi, siger hun.

Naboformanden mener, at forligspartierne bør supplere ordningen med en erstatning for boligernes værditab.

- Vi efterlyser en gradueret erstatningsmodel for værditab af vores boliger.

- Her kunne vi godt tænke os, at man inddrager uvildige eksperter og ejendomsmæglere, der kunne finde en model for en erstatningsordning for værditab, siger Agnes Østergaard Rosenlund.

De 27 F-35-fly skal erstatte de nuværende F-16-fly. De ventes indfaset i flyvevåbnet i årene fra 2021 til 2026.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce