Annonce
Udland

22-årig terrorsigtet nordmand: Jeg var nødt til at gøre det

Heiko Junge/Ritzau Scanpix
Philip Manshaus har erkendt både drab på stedsøster og angreb mod moské, men mener ikke, han skal straffes.

Den drabs- og terrorsigtede nordmand Philip Manshaus hævede armen i en nazistisk hilsen, da han mandag mødte op i retten i Oslo.

Desuden meddelte den 22-årige nordmand via sin forsvarsadvokat, at han følte sig nødsaget til at begå de handlinger, som han siden den 12. august har siddet varetægtsfængslet for.

Philip Manshaus er sigtet for den 10. august at have dræbt sin 17-årige stedsøster og for at have planlagt et terrorangreb i moskéen al-Noor Islamic Centre i Bærum uden for den norske hovedstad, Oslo.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB virkede Manshaus mandag mere alvorlig, end da han mødte i retten den 12. august.

Han ville ikke svare på pressens spørgsmål om den højreekstreme hilsen.

Manshaus indrømmer at have begået handlingerne, men mener ikke, at han skal straffes for det. Han begærede sig løsladt i retten mandag.

- Som han ser det, så var det noget, han blev nødt til at gøre, og som var hans ansvar at gøre.

- Han forklarer, at det var en form for nødværge, som han ser det. Han har sagt, at han vil forklare sig yderligere, når pressen er til stede, lyder det fra Manshaus' forsvarsadvokat, Unni Fries.

Manshaus har sagt nej til at blive afhørt af politiet.

Pål-Fredrik Hjort Kraby, der er advokat ved politiet, siger, at man betragter Manshaus' nazistiske hilsen som et udtryk for, at han ønsker at vise sine ekstreme holdninger og ideologi frem for offentligheden.

Manshaus var iført gråt jakkesæt, hvid skjorte og sort slips i retten mandag. Han havde på forhånd givet pressen tilladelse til at tage billeder.

Senere mandag afgøres det, om han fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce