Annonce
Tarm

21 børn tændte adventsspiral

Asta bærer sit tændte lys tilbage med stor koncentration. Pressebillede

Ådum: 21 børn i Ådum Idrætsbørnehave har holdt traditionen ved lige med tænding af adventsspiralen. For børnene blev det en uforglemmelig oplevelse, da de sammen tændte spiralen i det mørkelagte multirum med kun levende lys.

Spiralen var lavet af en lang granranke, hvor der i midten stod en dekoration med et tændt lys. En ad gangen gik børnene ind i spiralen med et lys, som de skulle bære gennem labyrinten for at få tændt.

Derefter placerede de lyset i en stage i rundkredsen, der efterhånden blev dannet og sluttet af den sidste lysbærer. Tændingen varede i en halv time, og spændingen holdt sig lige så længe.

Børnene sad helt stille og nød sammen med forældrene den dæmpede julemusik, mens de levende lys blev tændt. Nogle julesange blev også sunget, inden festen sluttede med æbleskiver til alle.

Traditionen kom til Ådum i 2003, da Preben Frederiksen blev leder af børnehaven. Han var 10 år i Ådum, og siden er adventsspiralen fortsat blevet tændt med forventning til den kommende højtid.

Bodil

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce