Annonce
Udland

20 personer er savnet efter fund af båd med migranter

Handout./Ritzau Scanpix
49 personer var om bord på en båd med migranter, der drog ud fra Marokkos kyst tirsdag. 20 personer er savnet.

Mindst 20 personer er savnet, efter at et passagerskib fandt en båd med migranter ud for Spanien.

Båden blev fundet onsdag eftermiddag drivende rundt i Middelhavet, og 27 personer blev reddet fra båden, skriver nyhedsbureauet Reuters. Seks af dem er blevet fløjet til et hospital i byen Almeria i Spanien.

Spanske redningstjenester er natten til torsdag dansk tid i gang med at lede efter de minimum 20 resterende personer.

Båden med migranter har været meldt savnet siden tirsdag, efter at den drog ud fra Marokkos nordøstlige kyst med 49 personer om bord.

Ifølge en talsperson fra Spaniens kystvagt var to kvinder og en pige blandt de reddede, skriver nyhedsbureauet AFP.

Redningstjenesterne fandt ingen personer i vandet omkring båden, tilføjer talspersonen.

Ifølge Helana Maleno fra den humanitære organisationen Walking Borders er de savnede personer druknet. Det skriver Maleno på Twitter.

- I dag druknede 22 personer. De var om bord på en båd, som vi alarmerede om tirsdag. De druknede, fordi ingen tog sig af dem, skriver hun.

Antallet af ankomster via havet fra Mellemøsten eller Afrika er faldet fra over en million i 2015 til lidt over 140.000 i 2018, viser nye tal fra FN.

Færre end 23.000 migranter har nået Europa til havs i år.

Flere menneskerettighedsgrupper har på det seneste kritiseret EU for at overtræde internationale love med sit tiltagende restriktive syn på immigration og bedt EU om at højne antallet af søredninger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce