Annonce
Ringkøbing-Skjern

2+1-vejen til Herning: Utallige overkørsler giver Vejdirektoratet udfordringer

Mange mødte op til informationsmødet om 2+1-vejen, der foregik i Videbæk Hallen. Foto Poul Osmundsen.
Den store udfordring for Vejdirektoratet, hvis Rute 15 skal ombygges til "discountmotorvej", er de hundredvis af ejendomme der er naboer til vejen.

VIDEBÆK: Det er ikke så lige til en sag at ombygge Rute 15 til en 2+1-vej. Det lagde Vejdirektoratets folk ikke skjul på, da de torsdag aften havde indbudt til et offentligt møde om etableringen af en "discountmotorvej" fra Herning til Ringkøbing i Videbæk Hallen.

Den store udfordring er dels vejens lange strækning - 38 kilometer - dels de mange ejendomme, der har vejen som nabo og de mange overkørsler, der er i form af adgangsveje, både private og offentlige.

- Vi regner med, at der cirka 275 ejendomme, der har vejen som nabo, og der er 110 adgangsveje. Da en 2+1-vej i princippet helst skal undgå overkørsler, må vi ind at kigge på en adgangssanering - og vi ved godt, hvad det betyder for den enkelte ejendom, sagde Janie Winther Ipsen, der er projektleder på ombygningen.

Der var på mødet, som samlede mange interesserede, da også adskillige bekymrede røster: Hvordan ville deres ejendom blive påvirket af en ombygning af vejen.

Folkene fra Vejdirektoratet kunne dog ikke svare på det spørgsmål; processen med at lave en VVM-redegørelse går først i gang nu.

Annonce

Tidligst i 2021

Karsten Kirk, afdelingsleder i Vejdirektoratet, lagde ikke skjul på, at det vil tage sin tid.

VVM-redegørelsen skal - som forkortelsen antyder - vurdere projektets virkning på miljøet. I første omgang er der en idé- og forslagsfase, der løber frem til den 9. oktober 2019. Derefter vurderer Vejdirektoratet de ideer og forslag, borgere, organisationer og virksomheder sender ind, og går så i gang med de omfattende undersøgelser.

Disse forventes at strække sig til foråret 2021, hvor VVM-undersøgelsen offentliggøres, og der holdes et afsluttende borgermøde. I sommeren 2012 sendes Vejdirektoratets høringsnotat og anbefaling til Transportministeriet.

Gennemførelse af projektet forudsætter, at Folketinget vedtager en anlægslov. Gør tinget det, følger et til to år med detailprojektering, besigtigelse og ekspropriation, fulgt af to til tre års anlægsarbejde. Selv i bedste fald skal vi altså ind midt i 20'erne, før 2+1-vejen står færdig.

Borgmester Hans Østergaard (V) var dog fortrøstningsfuld, men understregede over for Dagbladet, at det kræver vedholdende pres fra politikere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce