Annonce
Alarm 112

18-årig fængslet for at kaste med brosten ved Paludan-demo

18-årig mand er sigtet for at kaste med en brosten og affyre fyrværkeri mod politiet. Han nægter sig skyldig.

For lidt over en måned siden opstod der voldsomme uroligheder på Nørrebro, efter at partileder Rasmus Paludan afholdt demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro i København.

I første omgang blev adskillige anholdt. Siden har politiet efterforsket urolighederne, og tirsdag og onsdag blev to mænd anholdt.

De to mænd, der er henholdsvis 18 og 26 år, blev onsdag stillet for en dommer i et grundlovsforhør. Dommeren valgte at varetægtsfængsle den 18-årige i 13 dage, mens den 26-årige blev løsladt.

Den 18-årige sigtes for grov vold mod tjenestemand, grov vold, grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Desuden skal han have overtrådt maskeringsforbuddet.

Ifølge sigtelsen skal teenageren blandt andet have kastet med en brosten og affyret fyrværkeri mod politiet, så mindst en politimand blev ramt og skadet.

Han nægtede sig i retten skyldig og forklarede, at han ikke var på Nørrebro på tidspunktet, og han nægtede også, at han var på billeder, som blev vist ved grundlovsforhøret.

Den 26-årige mand er sigtet for vold mod tjenestemand, grov vold og grov forstyrrelse af den offentlig ro og orden. Også han nægtede sig skyldig.

Han erkendte dog i grundlovsforhøret, at han kom til at kaste en sten mod en stor transport-politibil. Men han fortalte, at han fortrød det og forlod stedet kort efter.

Anklageren har kæret løsladelsen af den 26-årige, og derfor skal landsretten tage stilling til, om han alligevel skal varetægtsfængsles.

Vicepolitiinspektør Jesper Beuschel fra Københavns Politi fortæller, at politiet forventer at kunne anholde endnu flere.

- Efterforskningen skrider hastigt fremad, og vi er meget fortrøstningsfulde omkring, at vi skal ud og anholde flere, som skal fremstilles i grundlovsforhør, siger han.

Dagen efter urolighederne forlød det, at 23 var blevet anholdt i forbindelse med uroen 14. april og den efterfølgende nat. Politiet kan torsdag ikke umiddelbart oplyse, hvor mange sigtede der nu er sat i forbindelse med urolighederne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce