Annonce
Ringkøbing

1700-tallet på skoleskemaet

1700-tallet bliver levendegjort i Ringkøbing til sommer. Også Ringkøbing Skole bidrager. Arkivfoto.
750 skoleelever fra 0. til 8. klasse på Ringkøbing Skole sætter spot på træhestens og de pudrede parykkers Ringkøbing og Danmark.

RINGKØBING: Hvordan levede folk i 1700-tallets Ringkøbing og Danmark?

Det sættes der fokus på, når 750 elever fra 0. til 8. klasse samt eleverne på specialcentret på Ringkøbing Skole sætter 1700-tallet på skoleskemaet i ugen op til 1700 Festivalen den 21.-22. juni i Ringkøbing.

Eleverne skal lære noget om historien i 1700-tallet både lokalt men også nationalt, fortæller Martin Lauridsen, afdelingsleder på Ringkøbing Skole.

- Det bliver en uge, hvor klasserne kommer til at samarbejde på tværs over hele skolen og i fællesskab arbejde med historie på en helt ny og involverende måde; vi håber også på at involvere flere generationer - børn, forældre og bedsteforældre, siger han.

Skolen deler ugen op i to dele. Den første del er arbejdende værksteder, der foregår på skolen mandag til onsdag. Derefter rykker skolen ned i byen til resten af 1700 Festivalen.

De arbejdende værksteder er delt i tre hovedgrupper, nemlig mad, håndværk og historie- og samfundsperspektiv.

- Vi deler børnene op i 30 familier med 20-25 elever i hver familie og med lærere og pædagoger tilknyttet hver enkelt familie, siger lærer Stephen Grainger.

Der bliver også etableret værksteder, hvor eleverne i samarbejde med lærerne, museet og 1700 Festivalens andre aktører viser, hvordan man arbejdede i 1700-tallet.

Projektleder på 1700 Festivalen, Katrine Frandsen, er glad for samarbejdet.

- Der er ingen som helst tvivl om, at det her samarbejde virkelig kommer til at sætte sit præg på Ringkøbing i ugen op til festivalen - ikke mindst fredag den 21. juni, hvor skoleprojektet kulminerer, og festivalen skydes i gang fra morgenstunden, siger Katrine Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce