Annonce
Ringkøbing

1700-tallet på skoleskemaet

1700-tallet bliver levendegjort i Ringkøbing til sommer. Også Ringkøbing Skole bidrager. Arkivfoto.
750 skoleelever fra 0. til 8. klasse på Ringkøbing Skole sætter spot på træhestens og de pudrede parykkers Ringkøbing og Danmark.

RINGKØBING: Hvordan levede folk i 1700-tallets Ringkøbing og Danmark?

Det sættes der fokus på, når 750 elever fra 0. til 8. klasse samt eleverne på specialcentret på Ringkøbing Skole sætter 1700-tallet på skoleskemaet i ugen op til 1700 Festivalen den 21.-22. juni i Ringkøbing.

Eleverne skal lære noget om historien i 1700-tallet både lokalt men også nationalt, fortæller Martin Lauridsen, afdelingsleder på Ringkøbing Skole.

- Det bliver en uge, hvor klasserne kommer til at samarbejde på tværs over hele skolen og i fællesskab arbejde med historie på en helt ny og involverende måde; vi håber også på at involvere flere generationer - børn, forældre og bedsteforældre, siger han.

Skolen deler ugen op i to dele. Den første del er arbejdende værksteder, der foregår på skolen mandag til onsdag. Derefter rykker skolen ned i byen til resten af 1700 Festivalen.

De arbejdende værksteder er delt i tre hovedgrupper, nemlig mad, håndværk og historie- og samfundsperspektiv.

- Vi deler børnene op i 30 familier med 20-25 elever i hver familie og med lærere og pædagoger tilknyttet hver enkelt familie, siger lærer Stephen Grainger.

Der bliver også etableret værksteder, hvor eleverne i samarbejde med lærerne, museet og 1700 Festivalens andre aktører viser, hvordan man arbejdede i 1700-tallet.

Projektleder på 1700 Festivalen, Katrine Frandsen, er glad for samarbejdet.

- Der er ingen som helst tvivl om, at det her samarbejde virkelig kommer til at sætte sit præg på Ringkøbing i ugen op til festivalen - ikke mindst fredag den 21. juni, hvor skoleprojektet kulminerer, og festivalen skydes i gang fra morgenstunden, siger Katrine Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce