Annonce
Tarm

170.000 blev samlet ind til friskole: - Nu kan vi få nye iPads og kolbøttestativ

Bestyrelsen havde krydset fingre for 100.000. Men det lykkedes at samle mange flere penge ind. Privatfoto.
Lyne Friskole fik samlet flere penge ind, end de turde håbe på. Derfor skal bestyrelsen nu bestemme, hvad pengene skal gå til.

Lyne: 170.000 kroner. Så mange penge lykkedes det for Lyne Friskole at samle ind i fredags, da der blev holdt cykelsponsorløb i Strellev Cykel- og Fritidspark.

- Vi har to fokusområder, som pengene skal gå til. Det første er udbygning af it-værktøjer. Vi skal have nogle nyere iPads, men vi ved ikke hvor mange. Vores andet fokusområde er legepladsen. Vi skal sørge for, at der bliver ved med at ske noget, og den skal passe til antallet af elever. Vi har snakket om et kolbøttestativ, siger Gitte Thrane, der er formand for Lyne Friskoles bestyrelse.

Inden sponsorløbet havde bestyrelsen håbet på, at man lige akkurat ville kunne samle 100.000 kroner ind. Med de 170.000 kroner er der naturligvis penge til mere, men hvad de skal gå til, har bestyrelsen endnu ikke haft mulighed for at snakke om.

Annonce

Virkelig mærket opbakning

Cykelløbet foregik i Strellev Cykel- og Fritidspark. 102 børn og voksne var mødt op for at samle penge ind, og mange af de cyklede kilometer blev kørt på stedets mountainbikebane.

- En af grundene til, vi valgte det sted, var for at sætte fokus på alt det, der sker omkring parken. Det er en superfin bane, der er blevet anlagt, og i Strellev-Lyne Gymnastik- og Ungdomsforening har vi to hold om ugen, der øver teknik derovre. Det er et nyt tiltag, som nu kører på andet år. Det ville vi også gerne vise frem. Efter løbet fik vi lokal mad fra Pagoden i Ølgod. De var ude med deres foodtruck og solgte burgere. De sponsorerede fem kroner per solgt burger, siger Gitte Thrane og fortsætter:

- Her viste vi virkelig, hvor meget det er, vi kan i de små byer. Når vi står sammen og rykker i flok, kan det blive til noget helt vildt. Vi har virkelig mærket opbakningen - ikke kun i Lyne. Alle gjorde noget ekstraordinært for at gøre det til en festdag for eleverne. Det var bare en fin dag, hvor alt gik op i en højere enhed. Og så fik vi lidt solskin, så det var helt fantastisk, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce