Annonce
Udland

17 civile og 11 militante er dræbt under angreb i Syrien

Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Regeringsstyrker har angrebet det nordøstlige Syrien og dræbt flere civile, oplyser observatorie.

17 civile og 11 militante er onsdag blevet dræbt under angreb af regeringsstyrker i det nordvestlige Syrien.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

12 civile er blevet dræbt i en landsby i regionen Jabal al-Zawiya i Idlib-provisen.

Her blev både mennesker og bygninger sprængt i luften, oplyser en fotograf fra nyhedsbureauet AFP, der onsdag har været til stede i området.

Redningsarbejdere har fundet omkomne under murbrokker mere end hundrede meter fra det sted, hvor luftangrebet ramte.

Yderligere fire civile er blevet dræbt i angreb i nærliggende landsbyger i det sydlige Idlib.

Derudover er endnu en civil blevet dræbt i et luftangreb i udkanten af provinsens hovedstad af samme navn, oplyser observatoriet.

I den nærliggende Hama-provins har regeringsstyrker dræbt 11 militante.

Det sker, en dag efter at voldelige sammenstød i regionen efterlod 55 dræbte. Herunder var 14 soldater fra regeringens styrker.

Tirsdag opfordrede FN's generalsekretær, António Guterres, Rusland og Tyrkiet til at "stabilisere situationen" i Idlib.

- Jeg er dybt bekymret over eskaleringen af kampene i Idlib, sagde han.

Guterres tilføjede, at "civile betaler en forfærdelig pris".

For en uge siden lød det ellers fra Rusland, at der i samarbejde med Tyrkiet var mæglet en færdig våbenhvile på plads, som skulle genetablere en demilitariserede zone i Idlib-provinsen.

Den demilitariserede zone blev i første omgang etableret gennem en aftale mellem Tyrkiet og Rusland i september sidste år.

Men siden begyndelsen af maj indledte syriske regeringsstyrker med støtte fra Ruslands luftvåben en række nye angreb i provinsen.

Angrebene har også ramt skoler og hospitaler, og siden begyndelsen af maj er omkring 300 civile blevet dræbt. Det vurderer Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Idlib-provinsen og en større del af det nordvestlige Syrien er de eneste områder, der efter otte års borgerkrig ikke er underlagt regimets kontrol.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce