Annonce
Erhverv

SAS-piloter går i strejke efter nedbrud i forhandlinger

1500 SAS-piloter strejker efter nedbrud i forhandlingerne. Det oplyser NHO Luftfart til nyhedsbureauet NTB.

1500 SAS-piloter fra Danmark, Norge og Sverige strejker efter nedbrud i forhandlingerne i de tre lande om løn og vagtplaner.

Den norske forligsmand oplyser i en meddelelse på sin hjemmeside, at parterne var så langt fra hinanden, at der ikke var grund til at fortsætte forhandlingerne.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

- Det endte med et brud mellem Norsk Flygerforbund og Parat på den ene side og NHO Luftfart (arbejdsgiversiden, red.) på den anden side. Forligsmanden konstaterede, at parterne stod så langt fra hinanden, at der ikke var grundlag for at fremlægge et forslag, som ville blive godkendt af begge parter, skriver forligsmanden.

Administrerende direktør i NHO Luftfart, Torbjørn Lothe, udtaler, at strejken vil skabe store problemer for flypassagererne.

- Strejken skaber på kort sigt store problemer for de rejsende (...) Men piloternes krav har været umulige for SAS at indfri, siger Lothe til NTB.

Deadlinen for at nå en aftale mellem SAS og luftfartsselskabets piloter i Danmark, Norge og Sverige blev nået ved midnat natten til fredag.

Kort efter klokken 02.00 meddelte SAS, at de svenske SAS-piloter strejker efter at have afvist et tilbud om en lønstigning på 2,4 procent.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

De svenske piloter kræver en lønstigning på 13 procent.

Torsdag aflyste SAS 205 afgange i hele Skandinavien fredag indtil middag.

Sidenhen er yderligere 110 fly blevet aflyst, skriver det norske erhvervsmedie E24. Dermed er i alt 315 afgange fredag aflyst.

I Danmark bliver mindst 33 afgange i Københavns Lufthavn Kastrup berørt samt en enkelt afgang fra Aalborg. Hverken Billund eller Aarhus bliver påvirket af aflyste afgange, skriver TV 2.

De aflyste afgange skyldes, at virksomheden vil forhindre, at passagerer og kabinepersonale strander, hvis flyene pludselig ikke kan flyve grundet en strejke blandt piloterne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce