Annonce
Ringkøbing

13. december-nissen: - I mine unge dage havde jeg hest

Hvem kan dagens nisse være? Foto: Henrik Breum
Dagens nisse er ikke bange for at gå nye veje og tænke tingene lidt anderledes. Hver dag indtil jul kan du gætte på, hvem der gemmer sig bag nissemasken.
Annonce
Gårsdagens nisse: Ejeren af Primo Tours, Bjarke Hansen. Foto: Henrik Breum

Hvor bor du?

Jeg bor i en gammel, hyggelig købstad sammen med min dejlige familie. Her er både et godt handelsliv, masser af natur og gode folk.

Beskriv udsigten fra din hoveddør?

Jeg kigger ud på vores garage, som ligger for enden af vores grund - der er dog også lidt græsplæne og en terrasse med brombærbuske og bålsted. Her har vi mange gode timer med ungerne.

Hvad arbejder du med?

Her skal man jo passe på, så det ikke bliver snævret for meget ind. Men man kan overordnet sige, at jeg arbejder med at give andre oplevelser. Det gør også, at jeg aldrig helt ved, hvordan min dag ser ud, da der sagtens kan opstå ting, som man ikke havde regnet med. Ofte er jeg også afhængig af andre - det er også det, der gør mit arbejde helt fantastisk og spændende.

Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Det svinger en del, og jeg tæller ikke timer - nok mellem 50 og 70 timer. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så ser jeg det ikke helt som arbejde, men mere som min store interesse og passion.

Hvad spiser du juleaften?

Hvis jeg får lov at bestemme, er det helt sikkert flæskesteg 'med det hele.' Men da det oftest er min bedre halvdel, der tager teten i køkkenet juleaften, kan det meget vel blive and, som har været traditionen i hendes barndomshjem. Vi er dog meget enige om, at der både skal være hvide og brune kartofler samt en rigtig god sovs.

Hvad kan gøre dig helt glad i låget?

Når jeg er på ferie med min familie. Det er noget af det bedste, jeg ved. Vi rejser meget og sætter stor pris på de oplevelser, vi får sammen som familie. Men måske vigtigst af alt, at vi har 'langsom tid', hvor der plads til at fordybe os i det, vi har lyst til, og bare være sammen.

Hvordan ville andre beskrive dig?

De vil nok sige, at jeg er meget passioneret omkring mit arbejde og de projekter, jeg kaster mig ud i. Og måske også, at jeg ikke er bange for at gå nye veje og tænke tingene lidt anderledes. På den mere private front vil de nok beskrive mig som et stort familiemenneske - og til tider både sjov og lidt barnlig at være sammen med.

Hvad ved folk ikke om dig?

At jeg i mine unge dage har haft hest og dermed har redet meget! Jeg deltog faktisk i konkurrencer. Jeg er dog glad for, at mine børn har fundet andre hobbyer, da det er en utrolig tidskrævende sport ...

Hvad glæder du dig mest til i det nye år?

At komme på ferie med familien. Den tid, man har sammen som familie på ferie, giver bare noget helt specielt. Vi har faktisk allerede planlagt to ferier i det kommende år med det samme, lokale rejseselskab - så det glæder jeg mig meget til.

SE ALLE DAGENS NISSER - OG HVEM DAGENS NISSE VAR - HER

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce