Annonce
Ringkøbing-Skjern

12 portrætter fra hele verden: Maria Torp maler stærke kvinder og kloge mænd, der gør verden til et bedre sted

Maria Torp maler ikke kun på sin maleriserie ”Shaping a Pattern”, hun er også ved at forberede en udstilling med "mørkemalerier" og papbilleder på Galleri Benoni i København i slutningen af oktober. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Sanselige og hyperrealistiske portrætmalerier skal fortælle historien om kvinders vilkår i verden. Den danske billedkunstner Maria Torp rejser verden rundt for at skildre styrken, ressourcerne og handlingerne, der skal gøre verden til et bedre sted for kvinder. Det er historiemaleri, der males, mens historien bliver til.

På staffeliet står et sanseligt portræt af en sovende kvinde. Det er helt mørkt mod kanterne, og motivet er kun oplyst af en enkelt lysstribe hen over lærredet.

Det mørke billede står midt i Maria Torps lyse atelier foran en palet med brune, røde og gule nuancer, som om kunstneren lige har lagt penslen. Hun løfter maleriet med en hånd og siger:

- Kom med, I skal lige se, hvad der sker, når lyset ændres.

Annonce

I et mørkt rum bagerst i atelieret lukker hun langsomt døren, og stemningen ændres. Maleriet lukker sig om sig selv, og motivet bliver mere intimt.

- Hvis man har det hængende hjemme i stuen, vil det ændre sig, når det går fra dagslys til aften. Det kan jeg godt lide, siger kunstneren og stiller maleriet på staffeliet igen.

På væggen ved siden af hænger et stort blomstermaleri, som er malet hyperrealistisk på en baggrund af pap, der nogle steder er revnet, så en rå, grå bølgende overflade bliver blottet.

Det var med et af hendes papmalerier, at Maria Torp blev kendt i DR-programmet ”Kunstnerkolonien”, hvor hun i bedste sendetid portrætterede kollegaen Kirsten Justesen på et flere meter højt stykke brunt pap. Tv-udsendelsen har givet mere interesse og omtale, fortæller hun:

- Og det er dejligt, men jeg kan ikke male mere eller hurtigere af den grund. Det er meget langsom kunst at male, som jeg gør. Derfor har jeg oparbejdet en vild disciplin og arbejder mange timer. Det bliver jeg nødt til, hvis jeg skal nå at lave udstillinger. Jeg starter tit klokken otte og har aldrig aftaler før klokken ni om aftenen i de uger, hvor jeg ikke har mine børn. Jeg slapper jo af, når jeg maler. Det er ikke ligefrem et hektisk arbejde, men helt zenagtigt, siger Maria Torp, der har kastet sig over et flere år langt projekt: "Shaping a Pattern”, som er grunden til, at vi besøger hendes atelier.

De stærke kvinder

Hun skramler ned bag en skillevæg og roder i sine lærreder. Efter lidt bump og et par anstrengte lyde kommer hun frem igen med et stort smil og en skitse i hænderne. På et stykke papir er en afghansk kvinde afbilledet helt akkurat. Hun er nøgen, og kroppen er dyppet i lilla blæk.

- Det var startskuddet til hele projektet. Det er inspireret af det første demokratiske valg i Afghanistan, hvor kvinderne fik stemmeret. Da de skulle stemme, fik de dyppet deres pegefingre i lilla blæk og satte et fingeraftryk som signatur. I stedet for fingeren har jeg taget hele personen og dyppet i blæk. Så modellen til maleriet kom herop, stod splitterravende nøgen og blev malet lilla, siger Maria Torp.

De afghanske kvinder gav kunstneren idéen til at skildre kvindehistorier og kvindehistorie uden at offerliggøre dem, men fortælle om den styrke og de ressourcer, som kvinderne har fået gennem de udfordringer, som livet har mødt dem med.

Maria Torp skifter mellem at male de helt store billeder med flere meter i højde og bredde til helt små papbilleder som dem på reolen bag hende. Det holder koncentrationen og fokusset skarpt at skifte format, mener billedkunstneren. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Jeg ville gerne vise de historier, uden at det bliver trist, dogmatisk og tungt. Og sådan ”Årh, hvor er det synd for dem”. I stedet skal man tænke, ”Fuck, hvor kan hun klare meget”. Det er en anderledes form for portrætkunst. I stedet for at male en borgmester eller en dronning, så maler jeg idoler; personer som gør noget interessant, og som jeg synes er virkelig sejt og vigtigt. I den forbindelse begyndte jeg at interessere mig for at skabe en serie. Kvinder uden stemmeret er en ting, men der er også piger, der ikke må gå i skole, omskæringer, kvinder, der ikke må bruge prævention eller få en abort, og der er steder, hvor der ikke er økonomisk ligestilling, siger Maria Torp og fører os hen til en opslagstavle.

Maria Torps opslagstavle holder styr på temaer og mennesker, aftaler og idéer. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Emneord som sexturisme, børneægteskaber, ligeløn, voldtægter og æresdrab er streget ind i røde cirkler. Billeder, bestillingslister og citater er sat op med nåle. Og på den måde har Maria Torp indkredset 12 emner og 12 personer, fra embedsmænd til præsidentniveau, nobelpristagere til aktivister, netværkere og forskere. Nogle af dem har hun allerede rejst ud i verden og portrætteret. Andre er hun ved at få kontakt til. Til sidst skal det blive til en serie af malerier, der alle er to gange halvanden meter store med titlen ”Shaping a Pattern - an empowering celebration of women's and girls' advocates and activists”.

Den afghanske kvinde, der er dyppet i lilla maling, var startskuddet til projektet ”Shaping a Pattern”, hvor Maria Torp portrætterer kvinder og mænd, der har gjort noget for kvinders rettigheder og ligestilling i verden. ”Shaping a Pattern” skal være færdigt i 2024, hvor det skal udstilles på Trapholt i Kolding. Foto: Birgitte Carol Heiberg

I 2024 skal værkerne udstilles på Trapholt ved Kolding. Året inden kan billederne formentlig ses på væggene i FNs hovedkvarter i New York, men den aftale er stadig under forhandling. For tiden rejser Maria Torp verden rundt for at møde kvindeforkæmperne. Her får du tre af deres historier.

Annonce

Rhobis sikre huse

Maria Torp tog tre lærreder med til Tanzania. Efter at have rejst 50 timer med flere fly, det sidste med propeller foran motorerne, ankommer Maria Torp og hendes assistent til Butiama, hvor Rhobi Samwelly, direktør for Hope for Girls and Women i Tanzania, grundlagde et af to sikre huse i 2017.

Det er steder, hvor piger, der flygter fra deres familier og kravet om omskæring, kan søge i sikkerhed i cutting-sæsonen. Det første år flygtede mere end 300 piger til Rhobi Samwellys huse, da det igen blev cutting-sæson - den tid på året, hvor omskæring af piger finder sted. Siden har over 1800 unge piger fået ly i de sikre huse. Efter cutting-perioderne lykkes det Rhobi Samwelly og hendes medarbejdere at genskabe kontakten mellem de fleste piger og deres familier, men der bor stadig omkring 100 piger i de sikre huse, fordi forældrene nægter at tage dem tilbage.

Omskæring er forbudt i Tanzania, men bliver stadig praktiseret i flere landlige regioner - blandt andet Mara-regionen, hvor de sikre huse ligger.

Rhobi Samwelly har skabt sikre huse, hvor piger, som er flygtet fra omskæring i Tanzania, kan bo. Det er pigerne, hun har reddet, som har danset med maling på fødderne hen over lærredet og skabt baggrunden til maleriet. Foto: Maria Torp

Den danske kunstner har taget lærreder og en masse maling med, for at både pigerne og Rhobi Samwelly kunne sætte deres aftryk på det store portræt. Fodaftryk, for at være helt præcist. Maria Torps idé var at lade pigerne danse over lærredet med maling på fødderne for at skabe en farverig baggrund til portrættet af Rhobi Samwelly og hendes kamp mod omskæring af kvinder.

Blå bog

Maria Torp er 46 år, dansk billedkunstner, uddannet på det danske kunstakademi fra 2000-2007. Før det har hun studeret på London College of Painting. 

Hun bor og arbejder i København. 

Hun arbejder med skulpturer og malerier. 

Er kendt fra første sæson af DR-programmet ”Kunstnerkolonien”.

Udstiller sine papbilleder og mørkebilleder på Galleri Benoni fra 29. oktober til 24. november 2021. Galleriet ligger på Store Kongensgade 40 i København. 

- Jeg har egentlig ikke noget ønske om at debattere eller argumentere. Mit ønske med hele projektet er at forstå det. Hvad er det, der gør, at en mor sender sin datter til omskæring? Og der er jeg kommet så langt ind i forståelsen af problemet og omstændighederne, at jeg ved, at hvis jeg stod i hendes sted, ville jeg ikke ane, hvad jeg ville gøre. Det, synes jeg, er vigtigt, for hvis man virkelig vil ændre noget, skal man kunne sætte sig i andre menneskers sted, siger Maria Torp og fortæller videre:

- Derude er det sådan, at hvis en pige er omskåret, er hun mellem 35 og 50 køer værd. Hvorimod en pige, der ikke er omskåret, er 5til 15 køer værd. Hvis du som mor gifter din datter væk til en mand, der kun har råd til fem køer, kan du være ret sikker på, at han ikke har et job eller en uddannelse og kommer fra dårlige kår. Så den familie, din datter vil etablere med ham, vil komme til at bo langt fra vand, der er en sindssygt vigtig ressource. Det betyder, at man måske skal føde et eller to børn, der bare kan bære vand til og fra hjemmet. Det er ofte piger, for så kan drengene gå i skole.

- Så de omskærer deres døtre for, at de skal få et bedre liv?

- Ja, for så får hun måske en mand, der har uddannelse, som kan sætte gang i noget. Måske tænker man som mor, at okay, man kan få et godt liv i bytte for den der dims, som hun ikke selv kan huske at have haft. Jeg kan altså godt forstå dilemmaet. Det er bare ikke ligetil, og det er ikke onde forældre, der beslutter de ting for deres børn. Har man børn, ved man, at det eneste, der rigtig betyder noget, er, at de har det godt. Trives børnene ikke, er det en meget større smerte end ikke at have en klitoris. Forstår man problemet på den måde og ikke bare peger fingre ad nogle, der er onde, ser man, at problemet er, at brude skal sælges. At der skal være økonomi involveret i det. Der er også en stor økonomi omkring cutting-sæsonen, ligesom der er omkring konfirmationerne herhjemme, så der er mange mennesker, der har aktier i at tjene penge på det, siger hun.

Rhobi Samwelly blev selv omskåret som 13-årig, da hun ikke havde nogen steder at flygte hen. Inden da havde hun mistet sin veninde, der døde efter omskæring, og selv mistede hun en masse blod. Og fra da af er der ingen i familien, heller ikke hendes yngre søstre, der er blevet omskåret. Efter sin uddannelse vendte Rhobi Samwelly hjem til sin region for at hjælpe andre kvinder og piger med at flygte fra omskæring og anden vold mod kvinder.

På Maria Torps portræt sidder hun på en plastikhavestol og vogter. Kunstneren fangede hende i et sjældent øjeblik, hvor hun ikke smilte, ikke omfavnede eller dansede. For det skulle ikke være det stereotype billede af en glad, afrikansk kvinde med rytme. I Maria Torps gengivelse blev Rhobi Samwelly placeret i en - dog typisk - grøn plastikstol, hvor hun sidder med et bossy-udtryk i ansigtet og passer på sine piger, der har danset henover det farverige lærred.

Annonce

Sonita og drømmedagbogen

Da Maria Torp fløj til Utah, var det uden lærreder under armen. Til gengæld havde hun allerede en god idé om, at den afghanske flygtning, rapper, aktivist og FN-darling Sonita Alizadeh skulle kaste med papirsider fra sin drømmedagbog på det store portræt, hun ville male af hende.

- Jeg mødte Sonita i Utah, og det var bare pissehamrende koldt, vindblæst og lidt forfaldent. Og så kommer der sådan en afghansk skønhedsdronning gående i en turkisblå kjole med pailletter og glimmer. Det var så meget ikonet Sonita, der kom der - hende der havde mødt Obama og holdt taler til FN-folk eller lavede ambassadør-arbejde. Men jeg kunne godt tænke mig at male hende som menneske, så hun tog det tøj på, som hun har på, når hun går i skole, hvor hun bare ligner alle andre. Det var dejligt. Det var knap så flamboyant, som hvis hun havde stået i pailletter og titusinde farver, men det var helt autentisk, og jeg har en stor kærlighed til autenticitet, siger Maria Torp om sit halvanden gange to meter store portræt af den unge afghanske kvinde, der undgik at blive solgt til børneægteskaber to gange - både som 10-årig og 16-årig.

Begge gange var det hendes mor, der havde fundet en potentiel mand til hende. Prisen var 9000 dollars, men det lykkedes Sonita Alizadeh at slippe udenom.

- Det var nok lige dele held og lige dele de omstændigheder, de levede under. Hun levede som illegal flygtning i Iran, hvor hun også gik i skole. Der var ikke nogen patriark i familien, så hun har måske kunnet udvikle sig lidt mere frit. Og så var der en lærer på skolen, som både arbejdede med alle børnenes krigstraumer og tab af familiemedlemmer, og også arbejdede med, at de skulle udvikle de drømme, som de havde for deres liv. Det med at turde drømme om, hvad livet kunne indeholde, er ret væsentligt, siger Maria Torp.

- Mange piger i Afghanistan har ingen tanker om fremtiden, fordi de ved, at de skal giftes væk. På den måde ville det være latterligt at tænke på, hvad man kunne bruge sit liv på. Det ville være det sammen som, hvis vi satte os til at reflektere over, hvad vi ville gøre, hvis vi boede på Mars. Det er et meget sjovt spørgsmål, men det er ikke noget, vi virkelig bruger energi på, for det kommer bare ikke til at ske, forklarer hun.

Sonita Alizadeh kaster drømme ud i verden. Hun er rapper og FN-darling samt afghansk flygtning, der undgik at blive giftet væk op til flere gange i sin barndom. Maria Torp mødte hende i Utah i USA. Foto: Maria Torp

Men på skolen lavede Sonita Alizadeh sin drømmedagbog. I et tyndt kladdehæfte klippede og klistrede hun billeder ind af Rihanna og satte sit eget hoved på. Hun ville være musiker. Hun klippede et balinesisk tempel ud og klistrede det ind i bogen, for der ville hun bo. Og hun fandt billeder af smukke smykker, som hun ville være rig nok til at købe og forære sin mor. Alle hendes drømme blev klistret ind i det billige hæfte med ternet papir.

- Og nu deler hun ud af de drømme, for samtidig med at hun studerer og bruger meget af sin tid på aktivisme, henvender hun sig også til børn og unge og vil gerne vise, hvordan man kan bruge musik og sang til at ændre hearts and minds. Så i mit maleri kaster hun alle de her drømme op i luften og ud i verden, siger Maria Torp og peger på maleriet:

- Og så har hun sådan en megasej halskæde, hvor der står I am Change. Som bare er rigtig fin. Den er sådan set ikke nødvendig, men fin.

Sonita Alizadehs historie er fortalt i dokumentaren ”Sonita” fra 2015, og på YouTube kan man finde hendes musikvideo ”Brides for Sale”. Hun bor stadig i USA.

Annonce

Innas vrede

Inna Shevchenko er en ukrainsk, feministisk aktivist, der lever i eksil i Frankrig. Hun er leder af den internationale kvindebevægelse Femen. Og så er hun vred. Vreden kommer ud i ord, som hun taler, skriger, skriver på sin nøgne krop og på bannere, som hun tager med til protester.

- Men ord er ikke altid nok til at beskrive ting, siger hun i en video, Maria Torp har optaget og fortsætter:

- Jeg tror, at følelser skal vises, og ikke kun beskrives. De skal mærkes.

Jeg maler alt fra papirflyttere til præsidenter - og det klæder projektet, at der også er nogle, der bare er rigtigt vrede og råber i gaderne af afmagt. Det gør aktivisterne fra Femen.

Maria Torp, billedkunstner

Og de kvindelige aktivister fra Femen viser i den grad deres følelser, når de protesterer. De skriger vreden ud og viser afmagten og fortvivlelsen ved at være undertrykte, at være objektiveret og gjort til en vare, der kan sælges og købes, tages og bruges.

Maria Torp mødte den ukrainske aktivist i Paris, bad hende lægge sig ned på det rå lærred, så hun kunne male et hvidt omrids rundt om hende, som var hun et lig, hvis position skulle tegnes op. Derefter bad hun Inna Shevchenko skrive sine slogans på lærredet i forskellige farver og i forskellige sprog: ”My body My rules”, ”Pas une de plus”, ”Ni una Menos”, ”I am free”. Det betyder: ”Min krop mine regler”, ”Ikke en mere” og ”Jeg er fri”.

Inna Shevchenko er en ukrainsk, feministisk aktivist. Maria Torp mødte hende i Paris, hvor aktivisten var med til at skabe baggrunden direkte på lærredet. Foto: Maria Torp

- Jeg maler alt fra papirflyttere til præsidenter - og det klæder projektet, at der også er nogle, der bare er rigtigt vrede og råber i gaderne af afmagt. Det gør aktivisterne fra Femen. Inna blev født i 1990, året inden Sovjet blev opløst, og i de første fem år af Ukraines eksistens havde landet ikke sin egen valuta. Der var mange ting, der gik i stå, for hvordan aflønner man offentligt ansatte, når man ikke har en valuta? Landet, der i forvejen var fattigt, blev banket helt ned under gulvbrædderne, og Inna fortalte, at da hun voksede op, kendte hun ingen, hvis forældre havde et arbejde. Samtidig skete der en lempelse af prostitution i flere europæiske lande, der voksede motorvejsbordeller frem, og der kom et kæmpe ryk af østeuropæiske kvinder ind til de vesteuropæiske bordeller. De ukrainske piger var eftertragtede, fordi de kom fra fattige kår, ingen havde arbejde, ingen spurgte efter dem, og de var kønne, høje og lyshårede. Så de blev handlet i tusindvis til europæiske bordeller, fortæller Maria Torp.

Maria Torp er uddannet fra det danske kunstakademi i 2007. Hun blev kendt i den bredde offentlighed, efter hun medvirkede i DR-programmet ”Kunstnerkolonien”, hvor hun malede et portræt af kollegaen Kirsten Justesen på et flere meter højt papstykke. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Der var kriminelle, der solgte dem. Nogle rejste selv ud for at tjene penge til familierne eller håbede på et bedre liv. Men konsekvensen for ukrainske piger var, at de voksede op i et land, hvor piger blev set på som en handelsvare, som et sexobjekt - også derhjemme. Og der sker mange overgreb på piger i den tidlige pubertet, fordi tanken er, at de alligevel ender som ofre for sexovergreb eller prostitution. Hvis ikke den ene gør det, så gør den anden det.

- Som kvinde kunne man kun drømme om at blive gift hurtigt og finde sig en kontortjans, der passede ind i patriarkatet, for der var ikke andre måder at lave penge på. Det har skabt et enormt mandschauvinistisk og patriarkalsk samfund. Så Inna er vred. Meget vred, og det er dét, som Femen er opstået ud af, forklarer kunstneren.

Da hun mødte Inna Shevchenko og fortalte hende om idéen til maleriet, fik aktivisten tårer i øjnene. Fordi det var præcis på den måde, hun så sig selv - som en kvinde, der er brudt ud af den stereotyp, som hun har været fastlåst i.

Hjemme i atelieret på Nørrebro malede Maria Torp et portræt af aktivisten, der rejser sig op fra baggrunden, fra det hvide omrids og står stærk, men også sårbar i fuld figur oven på alle sloganene.

Annonce

12 portrætter i alt

I alt skal hendes projekt ”Shaping a Pattern” bestå af 12 malerier af mænd og kvinder, der  kæmper og arbejder for at forbedre vilkårene for ligestilling i verden. To yderligere portrætter er allerede på lærrederne, og et er ved at blive malet i atelieret. Her i efteråret rejser Maria Torp til Argentina for at møde Marta Alanis, der er et feministisk ikon i Argentina, og som sammen med andre organisationer har fået millioner til at demonstrere for fri abort. Derefter møder hun Phumzile Mlambo-Ngcuka, tidligere direktør på UN Women og tidligere vicepræsident i Sydafrika. Og når Kina åbner igen i efteråret 2022, rejser hun med sit kamera og sin skitseblok til Bejing og møder advokaten og menneskerettighedsaktivist Guo Jianmei.

De sidste personer er ikke på plads, men opslagstavlen afslører nogle af de navne, hun drømmer om: Nobelprisvinderen Denis Mukwege, der hjælper kvinder, der har været udsat for seksuel vold. Og en anden nobelprisvinder Malala Yousafzais billede hænger også på tavlen, men her arbejder Maria Torp på at få kontakt til hendes far, der var skoleleder og hjalp sin datter i kampen for kvinders ret til at gå i skole.

Det hele ender i en udstilling på Trapholt i 2024.

Malerens palet af brune, røde og gule nuancer. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Maria Torp har flere mørkebilleder i atelieret. Det er malerier, der arbejder meget med lyset i rummene, og som skifter stemning, efter hvor meget og hvordan lyset falder på dem. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Maria Torp har haft atelier på Nørrebro næsten hele livet. Engang lå hendes fars virksomhed i stueetagen af bygningen, men nu er den blevet solgt. Kunstneren holder dog stadig til oppe under taget, hvor hun maler portrætter, kunstværker på pap og sin serie af kvindebilleder, der bliver til en udstilling på Trapholt i 2024. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Et papbillede med den palæstinensiske nationalfugl har fået første lag maling. Paradokset er, at palæstinenserne har en nationalfugl, men ikke deres egen nation, forklarer Maria Torp om maleriet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
- Det er en meget langsom kunst at male, som jeg gør. Derfor har jeg oparbejdet en vild disciplin og arbejder mange timer. Det bliver jeg nødt til, hvis jeg skal nå at lave udstillinger. Jeg starter tit klokken otte og har aldrig aftaler før klokken ni om aftenen i de uger, hvor jeg ikke har mine børn. Jeg slapper jo af, når jeg maler. Det er ikke ligefrem et hektisk arbejde, men helt zenagtigt, siger kunstneren Maria Torp. Foto: Birgitte Carol Heiberg


Annonce
Skjern For abonnenter

Ulvehun har ventet længe på en mage

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Hvide Sande For abonnenter

To firmaer med bud på genopbygning af raseret feriecenter: Formand for ejerforening håber på et godt resultat

Tarm For abonnenter

Varde vil have del i Ringkøbing-Skjerns vindmøllemillioner – og får det

Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern er gået i mørkerød: Nu rammer den stigende coronasmitte også foreningslivet

Ringkøbing

Kjeld har en imponerende kamera-samling: - Jeg er langt bedre til at købe end at sælge

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Sport For abonnenter

Mathias Skræddergaard er ganske rolig: Vi skal nok ride stormen af og blive i toppen

Videbæk

Efter corona: Videbæk Stof- og Sycenters Fabrikssalg lukker med et brag af et todages ophørsudsalg tirsdag og torsdag

Navne For abonnenter

Vera og Verner døde med syv timers mellemrum: - Hun var hans livs kærlighed

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Skjern

Skjern Bank opjusterer for 4. gang i fabelagtigt godt år

Ringkøbing Håndbold For abonnenter

Ringkøbings spillere bor rundt omkring i Jylland: Sådan fungerer deres travle hverdag med studie, arbejde og håndbold

Skjern

Ulvepar har slået sig ned i Skjern - det kan betyde ulvehvalpe til foråret

Annonce