Annonce
Kultur

119 år gammel klitgård er svær at sælge: Nu vil ejer have den revet ned

Ejeren af klitgården nord for Søndervig ønsker huset jævnet med jorden, så et salg kan blive en realitet. Den er man ikke med på hos Ringkøbing Bevaringsforening, som frygter, at kulturarv går tabt. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune
Skal det jævnes med jorden, eller er det så bevaringsværdigt, at det skal blive stående? Teknik- og miljøudvalget skal på tirsdagens udvalgsmøde i forholde sig til et nedrivningsønske fra ejeren af en 119 år gammel klitgård.

SØNDERVIG: Teknik- og miljøudvalget skal tirsdag forhold sig til en sag om en 119 år gammel klitgård ved Søndervig, som ejeren ønsker nedrevet.

Ejendommen er opført i år 1900 og er registreret som værende middel bevaringsværdig 4, hvilket ifølge Slots- og Kulturstyrelsen dækker over bygninger, som ”i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler indenfor deres slags.”

Ved en tidligere lejlighed er den gamle klitgård blev besigtiget af den kommunale administration sammen med husets ejer, og ved samme lejlighed er ejendommen blevet erklæret i ”rigtig god stand”.

Annonce

"Uegnet til beboelse"

Den vurdering er en ejendomsmægler fra mæglerfirmaet Spaabæk RealEstate dog ikke enig i.

I et dokument fremgår det, at ejendomsmægleren vurderer, at klitgården skal gennemrenoveres – herunder ændres på loftshøjden i huset, som ifølge ejendomsmægleren i øjeblikket gør den uegnet til beboelse og sommerhusudlejning.

Samme ejendomsmægler vurderer, at klitgården som følge af renoveringer udført i 80’erne og 90’erne og opførelsen af et udehus, som skal være bygget i en anden stil end resten af huset, ikke kan regnes for bevaringsværdigt.

Mister et stykke kulturarv

Hos Ringkøbing Bevaringsforening er man kraftig modstander af ønsket om nedrivning. I et høringssvar sendt i november 2018 skriver foreningens formand, Lars Hansson, at ejendommen bør bevares.

"Holdvej 40 er en smuk og karakteristisk klitgård, og forsvinder den, forsvinder en del af den enestående kulturarv, som klitgårdene repræsenterer. Deres stærke og smukke arkitektur og tilpasning til landskabet gør dem til noget af det bedste i dansk arkitektur, og de er en uvurderlig del af den vestjyske egnsidentitet", lyder det i brevet fra Lars Hansson.

Teknik- og miljøudvalget har tidligere givet tilladelse til nedrivning af to klitgårde, som ligesom Holdvej 40 lå i et sommerhusområde. Men hos Ringkøbing Bevaringsforening mener man ikke, at en klitgård bør falde til jorden, blot fordi den trænger til restaurering.

Ifølge Lars Hansson har man gennem de senere år set flere eksempler på, at en forfaldne klitgårde i området er blevet restaureret. Senest i Nørre Lyngvig, hvor den renoverede klitgård nu fungerer som både bolig og galleri.

"Bankgården og Dams gamle gård, der begge er nabo til Holdvej 40, er sat i stand, så de lever op til nutidens standarder", skriver Lars Hansson.

"Teknik- og miljøudvalget bør derfor komme med et meget markant signalt, der viser, at man ikke ønsker denne udvikling", slutter formand for Ringkøbing Bevaringsforening, Lars Hansson, sit høringssvar.

Administrationen indstiller, at teknik- og miljøudvalget ikke giver nedrivningstilladelse på ejendommen. I stedet mener administrationen, at ejeren bør opfordres til at finde alternative anvendelsesmuligheder for klitgården. Blandt forslagene lyder, at boligen inddeles i tre selvstændige ferieboliger, eller at et stykke af grunden udstykkes til en selvstændig parcelgrund til sommerhusbebyggelse.

Ønsker ejeren ikke at finde en alternativ løsning, så indstiller administrationen, at ejeren opfordres til at forsøge at sælge ejendommen i yderligere 12 måneder, hvorefter sagen igen vil blive drøftet i teknik- og miljøudvalget.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce