Kultur

119 år gammel klitgård er svær at sælge: Nu vil ejer have den revet ned

Ejeren af klitgården nord for Søndervig ønsker huset jævnet med jorden, så et salg kan blive en realitet. Den er man ikke med på hos Ringkøbing Bevaringsforening, som frygter, at kulturarv går tabt. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune
Skal det jævnes med jorden, eller er det så bevaringsværdigt, at det skal blive stående? Teknik- og miljøudvalget skal på tirsdagens udvalgsmøde i forholde sig til et nedrivningsønske fra ejeren af en 119 år gammel klitgård.

SØNDERVIG: Teknik- og miljøudvalget skal tirsdag forhold sig til en sag om en 119 år gammel klitgård ved Søndervig, som ejeren ønsker nedrevet.

Ejendommen er opført i år 1900 og er registreret som værende middel bevaringsværdig 4, hvilket ifølge Slots- og Kulturstyrelsen dækker over bygninger, som ”i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler indenfor deres slags.”

Ved en tidligere lejlighed er den gamle klitgård blev besigtiget af den kommunale administration sammen med husets ejer, og ved samme lejlighed er ejendommen blevet erklæret i ”rigtig god stand”.

"Uegnet til beboelse"

Den vurdering er en ejendomsmægler fra mæglerfirmaet Spaabæk RealEstate dog ikke enig i.

I et dokument fremgår det, at ejendomsmægleren vurderer, at klitgården skal gennemrenoveres – herunder ændres på loftshøjden i huset, som ifølge ejendomsmægleren i øjeblikket gør den uegnet til beboelse og sommerhusudlejning.

Samme ejendomsmægler vurderer, at klitgården som følge af renoveringer udført i 80’erne og 90’erne og opførelsen af et udehus, som skal være bygget i en anden stil end resten af huset, ikke kan regnes for bevaringsværdigt.

Mister et stykke kulturarv

Hos Ringkøbing Bevaringsforening er man kraftig modstander af ønsket om nedrivning. I et høringssvar sendt i november 2018 skriver foreningens formand, Lars Hansson, at ejendommen bør bevares.

"Holdvej 40 er en smuk og karakteristisk klitgård, og forsvinder den, forsvinder en del af den enestående kulturarv, som klitgårdene repræsenterer. Deres stærke og smukke arkitektur og tilpasning til landskabet gør dem til noget af det bedste i dansk arkitektur, og de er en uvurderlig del af den vestjyske egnsidentitet", lyder det i brevet fra Lars Hansson.

Teknik- og miljøudvalget har tidligere givet tilladelse til nedrivning af to klitgårde, som ligesom Holdvej 40 lå i et sommerhusområde. Men hos Ringkøbing Bevaringsforening mener man ikke, at en klitgård bør falde til jorden, blot fordi den trænger til restaurering.

Ifølge Lars Hansson har man gennem de senere år set flere eksempler på, at en forfaldne klitgårde i området er blevet restaureret. Senest i Nørre Lyngvig, hvor den renoverede klitgård nu fungerer som både bolig og galleri.

"Bankgården og Dams gamle gård, der begge er nabo til Holdvej 40, er sat i stand, så de lever op til nutidens standarder", skriver Lars Hansson.

"Teknik- og miljøudvalget bør derfor komme med et meget markant signalt, der viser, at man ikke ønsker denne udvikling", slutter formand for Ringkøbing Bevaringsforening, Lars Hansson, sit høringssvar.

Administrationen indstiller, at teknik- og miljøudvalget ikke giver nedrivningstilladelse på ejendommen. I stedet mener administrationen, at ejeren bør opfordres til at finde alternative anvendelsesmuligheder for klitgården. Blandt forslagene lyder, at boligen inddeles i tre selvstændige ferieboliger, eller at et stykke af grunden udstykkes til en selvstændig parcelgrund til sommerhusbebyggelse.

Ønsker ejeren ikke at finde en alternativ løsning, så indstiller administrationen, at ejeren opfordres til at forsøge at sælge ejendommen i yderligere 12 måneder, hvorefter sagen igen vil blive drøftet i teknik- og miljøudvalget.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Kultur For abonnenter

E-force satsede på at vinde "the double" ved gadefodboldstævne i Hvide Sande

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce