Annonce
Kultur

119 år gammel klitgård er svær at sælge: Nu vil ejer have den revet ned

Ejeren af klitgården nord for Søndervig ønsker huset jævnet med jorden, så et salg kan blive en realitet. Den er man ikke med på hos Ringkøbing Bevaringsforening, som frygter, at kulturarv går tabt. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune
Skal det jævnes med jorden, eller er det så bevaringsværdigt, at det skal blive stående? Teknik- og miljøudvalget skal på tirsdagens udvalgsmøde i forholde sig til et nedrivningsønske fra ejeren af en 119 år gammel klitgård.

SØNDERVIG: Teknik- og miljøudvalget skal tirsdag forhold sig til en sag om en 119 år gammel klitgård ved Søndervig, som ejeren ønsker nedrevet.

Ejendommen er opført i år 1900 og er registreret som værende middel bevaringsværdig 4, hvilket ifølge Slots- og Kulturstyrelsen dækker over bygninger, som ”i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler indenfor deres slags.”

Ved en tidligere lejlighed er den gamle klitgård blev besigtiget af den kommunale administration sammen med husets ejer, og ved samme lejlighed er ejendommen blevet erklæret i ”rigtig god stand”.

Annonce

"Uegnet til beboelse"

Den vurdering er en ejendomsmægler fra mæglerfirmaet Spaabæk RealEstate dog ikke enig i.

I et dokument fremgår det, at ejendomsmægleren vurderer, at klitgården skal gennemrenoveres – herunder ændres på loftshøjden i huset, som ifølge ejendomsmægleren i øjeblikket gør den uegnet til beboelse og sommerhusudlejning.

Samme ejendomsmægler vurderer, at klitgården som følge af renoveringer udført i 80’erne og 90’erne og opførelsen af et udehus, som skal være bygget i en anden stil end resten af huset, ikke kan regnes for bevaringsværdigt.

Mister et stykke kulturarv

Hos Ringkøbing Bevaringsforening er man kraftig modstander af ønsket om nedrivning. I et høringssvar sendt i november 2018 skriver foreningens formand, Lars Hansson, at ejendommen bør bevares.

"Holdvej 40 er en smuk og karakteristisk klitgård, og forsvinder den, forsvinder en del af den enestående kulturarv, som klitgårdene repræsenterer. Deres stærke og smukke arkitektur og tilpasning til landskabet gør dem til noget af det bedste i dansk arkitektur, og de er en uvurderlig del af den vestjyske egnsidentitet", lyder det i brevet fra Lars Hansson.

Teknik- og miljøudvalget har tidligere givet tilladelse til nedrivning af to klitgårde, som ligesom Holdvej 40 lå i et sommerhusområde. Men hos Ringkøbing Bevaringsforening mener man ikke, at en klitgård bør falde til jorden, blot fordi den trænger til restaurering.

Ifølge Lars Hansson har man gennem de senere år set flere eksempler på, at en forfaldne klitgårde i området er blevet restaureret. Senest i Nørre Lyngvig, hvor den renoverede klitgård nu fungerer som både bolig og galleri.

"Bankgården og Dams gamle gård, der begge er nabo til Holdvej 40, er sat i stand, så de lever op til nutidens standarder", skriver Lars Hansson.

"Teknik- og miljøudvalget bør derfor komme med et meget markant signalt, der viser, at man ikke ønsker denne udvikling", slutter formand for Ringkøbing Bevaringsforening, Lars Hansson, sit høringssvar.

Administrationen indstiller, at teknik- og miljøudvalget ikke giver nedrivningstilladelse på ejendommen. I stedet mener administrationen, at ejeren bør opfordres til at finde alternative anvendelsesmuligheder for klitgården. Blandt forslagene lyder, at boligen inddeles i tre selvstændige ferieboliger, eller at et stykke af grunden udstykkes til en selvstændig parcelgrund til sommerhusbebyggelse.

Ønsker ejeren ikke at finde en alternativ løsning, så indstiller administrationen, at ejeren opfordres til at forsøge at sælge ejendommen i yderligere 12 måneder, hvorefter sagen igen vil blive drøftet i teknik- og miljøudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce