Annonce
Kultur

100-året for genforeningen: Sigurd Barrett fortæller om magt, krig og store følelser

Sigurd Barrett fejrer 100-året for genforeningen med en lang række koncerter landet over. Foto: Pressefoto

Med begejstring, indlevelse og en favnende fortællelyst har Sigurd Barrett lært tusindvis af børn om alt fra Danmarkshistorien til de nordiske guder og H.C. Andersen, og den folkekære sanger og musiker har gjort det med masser af musikalitet og livsglæde.

Nu kaster han sig over genforeningen, for i år er det 100 år siden, at den dansk-tyske grænse blev flyttet 50 kilometer sydpå til dens nuværende placering. 100-året bliver fejret med en lang række forskellige koncerter landet over. Fejringen sker i samarbejde med Grænseforeningen, men Sigurd Barrett har næppe været svær at overtale. Allerede under sit arbejde med Danmarkshistorien besøgte han den danske kirke i Flensborg og blev opslugt af historien om den dansk-tyske grænsedragning.

Konflikterne i området syd for Kolding og den internationalt overvågede folkeafstemning er ikke blot historien om en flyttet streg på et kort. Det er også en historie om magt, krig og store følelser, fordi vores sprog og tilhørsforhold er en stærk del af vores identitet som mennesker og derfor noget, de fleste gerne selv vil bestemme.

Den dybde i følelserne vil Sigurd Barrett gerne formidle til sit publikum, men ambitionen er også at formidle historien om genforeningen i et nutidigt perspektiv, og Sigurd Barrett har både skrevet nye sange og omformet andre. For eksempel har han skrevet en ny tekst til "Det haver så nyligen regnet", der i hans nye version hedder "Det har været et vildt og voldsomt regnvejr" og indeholder budskaber som "fremmedhad sprængte tillidsbånd itu" og "det gi'r lysere vejr, når man rummer enhver og har folket og sammenholdet kær".

Sigurd Barrett tilbyder genforeningskoncerter i tre forskellige former. Dels har han en 60 minutter lang fortællekoncert i mindre format, dels har han en fortællekoncert i stort format, hvor han medbringer sit firemandsband. Desuden tilbyder han en jazzkoncert for voksne med vægt på jazzen og de melodier, der knyttede sig til tiden omkring genforeningen.

Sigurd Barretts genforeningsturné er begyndt, den kommer rundt i hele landet og varer til og med juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce