Annonce
Erhverv

10 gode råd fra banken: Beskyt dig mod fup og svindel

Bankrøverne er flyttet over på nettet og lænser i stigende omfang folks netbank eller betalingskort. Desværre har de ofte succes med at få mennesker til helt frivilligt at oplyse kontonumre og passwords blot ved at ringe og fortælle en løgn. Arkivfoto: Pawel Kopczynski/Scanpix
I samarbejde med Ringkjøbing Landbobank har Erhverv+ samlet en række gode råd mod svindlere, som desværre bliver dygtigere og frækkere – både online og offline.

RINGKØBING: Indtil for nylig kunne svindelforsøg ofte gennemskues ret hurtigt, fordi det typisk var e-mail, som var skrevet på maskinoversat dansk.

I dag bliver vi tæppebombet med meget vellignede mails og sms-beskeder på formfuldendt dansk, som udgiver sig for at være afsendt af banken, Skat, Netflix eller nogle af de mange butikker, vi handler i.

Man er altså ikke længere bare ”dum” eller ”naiv”, hvis man kommer galt afsted og for eksempel taster sine kreditkortoplysninger ind på en falsk hjemmeside eller i god tro giver sine kort- eller kontooplysninger til den forkerte. Det kan ske for selv it-kyndige, siger Lars Knudsen, privatdirektør i Ringkjøbing Landbobank.

- Det vigtigste er, at man kontakter banken hurtigst muligt, hvis man er kommet galt afsted, så vi kan begrænse skaden. Og så hjælper og vejleder vi alt, hvad vi kan, forsikrer han.

Desværre er banditterne blevet både dygtigere og frækkere, for nu ringer de også.

- De ringer især til virksomhederne om fredagen eller lige op til en ferie, hvor der er travlt, og kontoret er tyndt bemandet. Den, der ringer, udgiver sig typisk for at være bankrådgiver eller myndighedsperson, eller også taler de om en regning, som ikke er betalt. Svindlerne snakker og snakker og forvirrer dermed den person, de får fat i. Og så haster det altid, så de vil ofte forsøge at presse vedkommende til at enten at udlevere kontooplysninger eller at gennemføre en straksoverførsel af penge til en konto. Især det der med, at det haster, bør få alarmklokkerne til at ringe, advarer Lars Knudsen.

Det er vigtigt, at man tager sig tid til at få bekræftet, at ”den er go’ nok”, for eksempel ved at ringe til chefen – eller endnu bedre ved at have gode procedurer på plads i virksomheden, inden man overfører penge, for eksempel, at man altid er to forskellige personer, der skal godkende en udbetaling, lyder rådet.

I samarbejde med Ringkjøbing Landbobank har vi herunder samlet en liste på 10 gode råd til at forebygge svindel. De gode råd er relevante for både privat- og erhvervskunder:

Annonce
Ringkjøbing Landbobank får dagligt rapporter fra nogle af de 200.000 kunder, som beretter om forsøg på at franarre dem kontooplysninger og koder. Privatdirektør Lars Knudsen er både ked af og vred over, at svindlerne udnytter ærlige menneskers tillid ved at udgive sig for at være bankrådgiver. Giv aldrig personlige data over telefonen, lyder et af hans råd. Pressefoto

1. Hold dig opdateret

Download app’en ”Mit Digitale Selvforsvar” udgivet af Forbrugerrådet og TrygFonden. Ud over korte tekster med gode råd kan man også modtage aktuelle advarsler om falske mails, sms-beskeder og andre kreative påfund fra kriminelle.

2. Sig nej i telefonen

Giv aldrig koder til mail, netbank eller NemID til nogen over e-mail eller telefon. Heller ikke selv om nogen udgiver sig for at være politimand, bankrådgiver eller en anden autoritetsperson.

Den ”ægte” bank vil aldrig bede dig om at oplyse koder i en telefonsamtale.

3. Dobbelt-tjek før udbetaling

Hvis du modtager en mail eller sms-besked fra chefen eller en kollega, der fortæller, at du skal skynde dig at betale en regning eller overføre penge til et kontonummer, så vær sikker på, at afsenderen nu også er den, han udgiver sig for at være.

Måske har nogen stjålet chefens telefon eller hacket hans mail (såkaldt ”CEO fraud”)? Få bekræftet instruksen ad andre kanaler, gerne mundtligt direkte fra hestens egen mund.

4. Hold øjnene på kortet

Efterlad aldrig dit Dankort eller kreditkort ude af syne. Heller ikke, hvis tjeneren på restauranten ”bare lige vil køre kortet igennem ude i køkkenet”.

Du risikerer, at kortoplysningerne bliver kopieret og misbrugt.

5. Skru op for sikkerheden

Hvis det ikke allerede er gjort, så aktivér som virksomhed to-trinsbekræftelse på betalingskort/kreditkort, så dine kunder får en sms med éngangskode, når de handler online. Det forebygger misbrug, hvis nogen kopierer eller stjæler dine kortoplysninger.

Kontakt banken for hjælp til aktivering af beskyttelsen eller gør det selv på www.dankort.dk.

6. Brug din sunde fornuft

Hvis en mail eller sms-besked ser lidt skummel ud, eller hvis et online-tilbud ser ud til at være ”lidt for godt til at være sandt”, så lyt til mavefornemmelsen og antag, at det kan være fup.

7. Hvis skaden er sket

Er det alligevel gået galt, så forsøg ikke at skjule bommerten. Der er ingen i banken eller ved Nets, der griner af dig eller bliver sur, så skynd dig at kontakte banken og få hjælp til at spærre kort og konti, inden skaden bliver værre.

Banken kan rådgive dig om, hvad du skal stille op.

8. Spær kortet

Betalingskort kan spærres døgnet rundt enten via selvbetjeningsløsninger eller ved et telefonopkald til banken eller direkte til Nets, som administrerer betalingskortene.

Hvis din tegnebog er blevet væk, kan du eventuelt spærre dit betalingskort midlertidigt via bankens selvbetjeningsløsning. Så kan du nemlig selv ”låse op igen” og slipper for at få et nyt kort, hvis du (eller din kæreste) finder tegnebogen en halv time senere på køkkenbordet, hvor du havde lagt den fra dig...

9. Spær selv NemID

Mister du dit NemID-nøglekort, eller har andre fået fingre i koderne, så kan du selv spærre kortet (døgnet rundt) på hjemmesiden www.nemid.nu. Vælg ”Selvbetjening” og ”Mistet nøglekort”.

Spærring foregår ved at indtaste NemID-brugernavn og password (kræver ikke, at du har dit papkort med koderne).

10. Tegn en forsikring

Virksomheder kan med fordel tegne en cyberforsikring, hackerforsikring eller forsikring mod indbrud i netbanken (kært barn har mange navne).

Forsikring dækker tab, hvis en hacker eller svindler uretmæssigt får adgang til virksomhedens netbankløsning. Tal med forsikringsselskabet eller spørg banken til råds.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce