Annonce
Ringkøbing

10. decembernissen: - Jeg er helt tosset med gode historier - de gør mig glad i låget

Hvem kan denne nisse være? Foto: Jørgen Kirk
Dagens Nisse er stolt over, at hun har været med til at gøre Borris kendt. Hver dag indtil jul kan du gætte på, hvem der gemmer sig bag nissemasken.

Her svarer dagens nisse på vores spørgsmål.

Annonce
Inger Bech, Mobil Film. Foto: Jørgen Kirk

Hvor bor du?

På en nedlagt ejendom to kilometer fra Borris midtby sammen med Palle.

Beskriv udsigten fra din hoveddør?

Fra hoveddøren kigger jeg ud i gårdspladsen, hvor jeg ser et vildmarksbad, som vi har haft i ti år. Det var en rigtig god investering, som vi især elsker at bruge, når der er koldt, eller når man lige trænger til at få løsnet musklerne lidt. Så sætter vi temperaturen til lige under 40 grader, og sætter os godt til rette med et koldt glas hvidvin.

Hvad arbejder du med?

Gode historier, som jeg optager på mobilen - blandt andet for Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor jeg er ude ved forskellige borgere, der fortæller deres historier. Jeg arbejder også med branding for virksomheder.

Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Det er meget forskelligt. Nogle uger 30 timer andre uger 50 timer.

Hvad spiser du juleaften?

Andesteg med det hele; brune kartofler, rødkål, en god sovs, chips, asier og tyttebær. Når det er mortensaften og juleaften har vi altid en konkurrence i familien, hvor vi hver især steger en and, og så smager, hvilken der smager bedst. Til Mortensaften stegte jeg en and i ovnen, min mand i gasgrillen og vores børn over kul. Det var børnenes and, der smagte bedst.

Hvad kan gøre dig helt glad i låget?

Jeg er helt tosset med gode historier - de gør mig glad i låget.

Hvordan vil andre beskrive dig?

Forhåbentlig som en jordnær, energisk og positiv person. Gerne som en solid vestjyde, som er direkte, og som ikke laver om på sig selv, ligegyldig, hvem hun står overfor.

Hvad ved folk ikke om dig?

At mit store ønske er at få et egern i haven. Det er lidt mærkeligt, og børnene ryster på hovedet ad mig, for vi har så mange dyr i haven, og både rådyr og dådyr. Men nu har vi sat gang i projektet. Vi begynder med at lave en egernkasse, og så skal vi have plantet flere træer med kogler og nødder. Det ville også være fedt med en stork. Vi har en storkerede, og i år var der storke ved Vestjysk Biogas, der fløj lige rundt om vores sted. Næste gang må de gerne slå sig ned.

Hvad glæder du dig mest til i det nye år?

At fortælle endnu flere gode historier - og gerne fra Borris. Det fedeste er, at man kan se, at det virker. Nu kender folk Borris, og kan vælge os til eller fra. Fra 2010 til 2018 er indbyggertallet steget med næsten fem procent. Det er da imponerende. Da vi flyttede til Borris anede vi ikke, at der skete så meget her. Det ved vi nu. Kendskab kræver, at medierne fortælle de gode historier. Så det er vigtigt at tippe medierne om de ting, der sker.

SE ALLE DAGENS NISSER - OG HVEM DAGENS NISSE VAR - HER

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce