Annonce
Indland

10 års indsats for flere ­kvindelige professorer slår fejl

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Københavns Universitet har siden 2008 forsøgt at ansætte flere kvindelige professorer.

I 2008 besluttede Københavns Universitets (KU) bestyrelse sig for at forsøge at gøre noget ved den skæve fordeling mellem mænd og kvinder blandt universitetets forskere.

Men nu viser det sig, at indsatsen ikke har ændret ved kønsfordelingen blandt professorerne. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Blot 28,6 procent af universitetets nyansatte professorer var kvinder i 2008. Da man i 2017 senest gjorde tallene op, var andelen helt ned til decimalen nøjagtig den samme som i 2008.

I alle de mellemliggende år var tallet lavere end udgangspunktet i 2008, hvis man ser bort fra 2013, hvor man nåede op på, at 43 procent af de nyansatte professorer var kvinder.

Universitetets rektor, Henrik C. Wegener, kalder forsøget på at skabe kønsbalance et ”langsomt udviklende foretagende”.

- Grunden til, at vi ikke ansætter flere kvinder, er simpelthen, at der ikke er kvindelige ansøgere nok, siger han til avisen.

- Desuden går det langsomt med at udligne den samlede fordeling mellem mænd og kvinder i professorbestanden, fordi professorer sidder meget længe i deres stillinger, og der bliver derfor kun et begrænset antal stillinger ledige om året.

Henrik C. Wegener forklarer, at de på universitetets tal kan se, at kvinder, når de søger stillingerne, har lige så stor chance for ansættelse, som mændene har.

- Så det er ikke et spørgsmål om diskrimination, men mangel på ansøgere, siger han.

På Københavns Universitet er 24,4 procent af professorerne kvinder. I 2008 var tallet 15,6 procent. Den stigning, der rent faktisk har fundet sted, skyldes ifølge Henrik C. Wegener primært, at mange af de professorer, der går på pension, er mænd.

Dekan for Det Juridiske Fakultet Jacob Graff Nielsen siger, at han havde håbet og ventet, at de seneste 10 års indsats for at forbedre kønsbalancen ville have haft en større effekt.

- Jeg havde forventet, at vi kunne rykke mere ved fordelingen, end det indtil videre har været tilfældet.

- Vi bliver nødt til at have endnu mere fokus på balancen og se på, om der er ubevidst bias i blandt andet vores stillingsopslag, som afholder kvinder fra at søge, og pilen derfor som oftest ender med at pege på en mandlig ansøger.

Ser man på alle landets universiteter sammenlagt, udgør kvinderne på nuværende tidspunkt 22,2 procent af professorbestanden.

/ritzau/


Annonce
Citeret artikel fra Kristeligt Dagblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce