Annonce
Erhverv

1,3 million ton færre fisk sender opkøbere længere nordpå

Den lavere mængde landede fisk i Hvide Sande betyder, at virksomheden Vestfisk må se sig om efter fisk fra andre havne. Det er dog ikke til at sige, om det særligt er torsk eller rødspætter, der mangler, lyder det fra Henrik Schack Nielsen, medejer af Vestfisk. - Det er ikke en specifik art, vi går efter, for der skal bare nogle kilo igennem. Selvfølgelig er der nogle dage, hvor man jagter eksempelvis torsk helt vildt. Det gør vi i dag. Men andre dage er det kuller eller rødspætter, og mangler vi noget at lave, kan vi arbejde med isinger. Det er ret forskelligt, siger han. Arkivfoto: Henrik Breum
Der røg færre fisk i nettet for fiskere i Hvide Sande, Thorsminde og i Thyborøn i 2019. Nedgangen rammer opkøberne, som er bekymret over udviklingen, og ser nødsaget til også at købe fisk andre steder fra.

HVIDE SANDE: Der er røget færre fisk i nettet hos fiskere fra Hvide Sande, Thyborøn og Thorsminde i 2019 end i 2018.

- Jeg kan bekræfte, at der er en tilbagegang, siger Sten Rønn Steen,auktionsmester i Hvide Sande, Thorsminde og Thyborøn.

På tværs af de tre havne er der sendt 1,3 million ton færre fisk gennem auktionshallerne. Det svarer til omkring 20 procent færre fisk i gennemsnit end normalt.

De manglende landinger betyder, at auktionen stiler mod et omsætningstab på 38 millioner svarende til et fald på en fjerdedel i forhold til 2018.

- Det er vi kede af, for vi ville da gerne have haft en fremgang, men vi kan ikke trylle, siger auktionsmesteren.

Selvom der er tale om en større nedgang, frygter han ikke, at det også betyder færre job til folkene i fiskeindustrien.

- Jeg tror ikke, der er fyringer på vej. Mange af løsarbejderne kan godt søge andre steder hen, hvis der ikke er arbejde nok. Men når man har været i fiskeriet i mange år, ved man, det går op og ned, men vi håber, at det bliver bedre i det nye år, siger Sten Steen.

Alene i Hvide Sande er der i perioden fra september til november tale om et tab på lige knap en tredjedel af det normale for samme periode sidste år. I Thorsminde nærmer det sig 38 procent færre fisk.

Annonce

Henter fisk i Nordjylland

Én af de fiskeopkøbere, der mærker de faldende tal, er Henrik Schack Nielsen, medejer af Vestfisk i Hvide Sande.

- Det mærker vi helt sikkert. Vi skal jo hente vores fisk et eller andet sted, og det betyder, at vi kører mere og mere nordpå. Det, vi mangler, henter vi i både Hanstholm, Hirtshals og Thyborøn, siger Henrik Schack Nielsen.

Transporten fra de nordjyske havne betyder, at Vestfisk først har de indkøbte fisk til rådighed i Hvide Sande sent på eftermiddagen eller dagen efter, og det giver ifølge Henrik Schack Nielsen udfordringer i forhold til bearbejdningen af fiskene.

- Vores personale møder klokken syv om morgenen, og hvis vi først får fisk hjem om eftermiddagen, så kan det give udfordringer i forhold til at have noget for dem at lave. Så det giver udfordringer i bearbejdningen, at man først har fiskene sent, siger Henrik Schack Nielsen.

Selvom Vestfisk kan redde sig hjem ved at hente fisk i andre havne, betyder transportudgifterne, at prisen på fisk er steget.

- Prisen vil jo stige lidt, men vi kan godt sælge fisken. Vores kunder piber lidt over priserne, men de har et behov for fisk, siger Henrik Schack Nielsen.

Derfor er indtjeningen hos Vestfisk nogenlunde intakt, selvom mængden af fisk er svundet ind på auktionen i Hvide Sande, og priserne er steget. På trods af de manglende mængder af fisk har Vestfisk udvidet medarbejderstaben i Hvide Sande.

- Vi har heldigvis været gode nok til at have masser af arbejde til vores medarbejdere. Jeg ved ikke, om jeg skal sige, at vi har været heldige eller dygtige, men vi har i hvert fald nogle kunder, som gerne vil have vores fisk, siger Henrik Schack Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce