0 til 100 på møj hidsig vis: Mekanikerlærlinge drøner til Skjern – nu kan uddannelse blive landets bedste

SKJERN: Rækkerne på skærmen står tomme. Heldigvis. For de tomme plader betyder, at Niklas Moslev og Martin Thomsen sammen med resten af gruppen har gjort deres arbejde. Nu er bilen fejlfri.

Det er ikke kun bilen, som ikke længere har fejl. Alting kan altid blive bedre, men de to mekanikerlærlinge har faktisk også mere end svært ved at finde fejl ved uddannelsen på Skjern Tekniske Skole.

- Jeg tror ikke, det kunne have været ret meget bedre. Man kommer rundt og får prøvet det hele, siger 20-årige Niklas Moslev.

- Man kan ikke få meget bedre, tror jeg. Hvis vi sidder og laver ingenting, siger lærerne, at vi skal ud at komme i gang. De prøver virkelig at sørge for, vi lærer mest muligt. Vi får også spændende opgaver, siger 20-årige Martin Thomsen.

Foruden rosen fra de to elever kan skolen nu også bryste sig af, at bilbranchen blåstempler skolen. I år er nemlig første gang, at bilbranchen til prisfesten Auto Awards kårer årets bedste tekniske uddannelse. Her huserer Skjern Tekniske Skole blandt de fire nominerede.

- Vi er da vildt benovede. Men vi synes også, at vi har rykket os meget, siger lederen af mekanikeruddannelsen på Skjern Tekniske Skole, Allan Kristiansen.

Selvom der bliver færre og færre unge at tage af i Ringkøbing-Skjern, vokser mekanikerlinjen. 30 procent flere kommende mekanikere huserer nu i skolebyen sammenlignet med i 2015. Allan Kristiansen tror på, det vil trække endnu flere unge til, hvis man vinder prisen. Men det må ikke være et mål i sig selv at have mange elever.

- Vores udfordring er, at vi skal passe på at blive for selvfede. Vi skal stadig dyrke det grundlæggende, at vi ser på den enkelte. Vi skal ikke bare drive forretning. Vi skal uddanne elever. Det er en hårfin balance, siger han.

Mestrene på lærepladsen bestemmer, hvor skoleforløbene skal tages. Mestrene har altså vist sig ganske godt tilfredse med uddannelsen i Skjern. Faktisk er de så tilfredse, at autoværksteder over hele landet gerne sender deres lærlinge til Vestjylland. Mere end 40 procent af eleverne på mekanikerlinjen er nemlig i lære uden for kommunen. Nogle elever kommer fra lærepladser i Sønderjylland, på Fyn og på Sjælland.

Helt så langvejsfra rejser Niklas Moslev og Martin Thomsen ikke, selvom de nu begge bor uden for kommunegrænsen i Herning og er i lære i henholdsvis Nøvling og Snejberg.

Martin Thomsen var ude at sparke dæk i både Horsens og Silkeborg, inden valget faldt på skolen i Skjern.

- Jeg syntes, det her virkede som et bedre sted. Jeg lagde mærke til udstyret, værkstedet og lærerne. Der var mange flere biler her sammenlignet med de andre skoler. Udstyret var også noget bedre, syntes jeg, fortæller han.

I værkstedet bugner det da også med biler. Her finder man alt fra minibilen Renault Twingo, der blev købt ind, fordi den har en motor bagi, til en ny Mercedes med alt det udstyr, man ikke vidste, man kunne have brug for. Her er alt fra Peugeot 208 til Porsche Cayman S.

Den slags er ikke helt gratis, selvom man ikke skal betale afgift af biler til uddannelsesbrug, så længe bilerne ikke bliver indregistreret. Derfor peger uddannelsesleder Allan Kristiansen på økonomi som en central grund til, man har succes.

- Det handler om penge i sidste ende. Vi har en god bestyrelse, som synes, det er okay med erhvervsuddannelser, og som prioriterer, at der skal sættes lærerkræfter, lokaler og udstyr af til at blive bedre, siger han.

Det koster penge, når man prioriterer, at eleverne ikke skal have timer med selvstudium, men at alle hold kan være sikre på at have en lærer til hver time. Det kræver penge, når man i næste uge udvider med en ekstra garage for at få plads til de mange elever, og det kræver penge, når man videreuddanner lærere, og når man hvert år køber en eller to nye biler.

De penge er med til at øge kvaliteten af uddannelsen, mener lærer Christian Randeris. For nu lærer eleverne om al den elektronik, bilerne har i dag. Da han selv blev uddannet, var det vildeste centrallås og elruder. Nu har bilerne bakkameraer, de bruger intelligente fartpiloter og kan selv bremse, hvis bilen kommer for tæt på den foran, og udstyr kan hjælpe chaufføren med at skifte vejbane. Det stiller helt andre krav til de unge, og det stiller krav til, at der i værkstedets bilpark også skal være noget helt nyt.

- Det er ingen hemmelighed, at vi bestræber os på at være de bedste i landet. Det håber vi så også, at vores elever synes, vi er. Eleverne skal være gode til fejlsøgning. Man skal være god til at forstå elektronikken i bilerne, siger Christian Randeris.

I sine 11, 5 år som lærer er han blevet uddannet autotekniker og dieselteknikker, og så har han desuden taget kurser inden for elbiler og hybridbiler. At han hele tiden holder sig opdateret, gør det nemmere at skabe gode undervisningsforløb.

- Jeg taler på alle undervisernes vegne, når jeg siger, at vi vil de unge mennesker. Det betyder meget for os. Vi har et stort ansvar, for det er deres uddannelse, og de skal have en, der er så god som muligt. Og så elsker vi biler herude. Alle brænder for biler. Det kan jeg godt love dig, siger han og lyser op i et stort grin.