Annonce
Ringkøbing IF

0-0 lyder ikke af meget, men det var mere end godkendt af Ringkøbing IF

Klaus Moesgaard havde RIFs eneste gode chance, men målmanden reddede med en fodparade. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Ringkøbing IF overvandt en vanskelig start på sæsonpremieren ude mod Næsby, men den sidste times tid gav grund til optimisme for resten af forårssæsonen, der kan blive god, når alle mand er klar.

Næsby: Ringkøbing IF har ikke haft nogen specielt god optakt, men det holdet leverede i Odense lørdag eftermiddag mod Næsby giver bestemt anledning til optimisme.

OK - RIF vandt ikke. Men der var godt nok mange fine takter og individuelle præstationer i solskinnet på en helt igennem fantastisk kunstgræsbane på OBs anlæg, hvor til Næsby var tvunget til at spille på grund af, at deres egen kunstgræsbane slet ikke var i orden til at spille kamp på.

Måske var det de halvsløje træningskampe, RIF har spillet, der gjorde, at vestjyderne kom famlende fra start. Et boldsikkert Næsby-mandskab kørte bolden godt rundt i højt tempo, og de forsøgte hele tiden at blive farlige med bolde i dybden.

Og de blev farlige. Efter et par minutter smuttede en angriber af sted. Lige uden for feltet blev han hægtet af Anders Vestergaard Larsen. Det kostede den første af RIFs hele otte advarsler. Heldigvis mente dommeren - det gjorde hjemmepublikum og Næsby bestemt ikke - at frisparket var begået uden for feltet. Det følgende frispark blev sendt på ydersiden af stolpen.

Der gik ikke mange minutter, inden Næsby fik endnu et frispark lige uden for feltet. En god afslutning resulterede i en lige så god redning af målmand Mads Petersen ude ved stolpen. Efter 14 minutter spillede Næsby sig igennem til en friløber. Mads Petersen stod mærkeligt strandet langt ude af sit mål, men Næsby lobbede bolden forbi målrammen. Den chance var stor.

RIF var på hælene de første 20-25 minutter. Det kneb at holde fast i bolden, og det var ikke meget, bolden var på Næsbys banehalvdel.

Efter 26 minutter fik RIF dog en gylden chance. Et opspil blev brudt, og bolden blev flugtet direkte frem til Klaus Moesgaard. Han fik frit løb og plads til en afslutning, men målmanden reddede med en fodparade.

Det skulle siden vise sig at blive RIFs klart farligste tilbud. Det hang måske sammen med, at RIF måtte stille op uden angriberen Jacob 'Jay' Andersen, der ikke var blevet klar efter en ankelskade, og man havde ikke nået at få fat på en spilletilladelse til Kasper Nissen.

Efter et kvarter med udmærket spil mistede RIF grebet i de sidste minutter af første halvleg. Næsby pressede på igen, men åbne chancer fik hjemmeholdet ikke.

Man kunne godt frygte for anden halvleg, men det viste sig at være ubegrundet. Med solen i ryggen var det RIF, der var bedst. Det var som om, RIF rent fysisk havde de fleste kræfter. Flere og flere dueller blev vundet. Nogle af dem med ufine midler, mente i hvert fald dommeren, for kampen igennem stangede han i en lind strøm af advarsler ud til RIF, mens Næsby mærkeligt nok ikke fik en eneste. Ja der var vel ikke mere end et par tvivlskendelser i den kamp, der gik RIFs vej.

RIF havde fået virkelig godt fat defensivt. Bagkæden med Sunday Odeh, Anders Vestergaard Larsen og Nikolaj Pape var stærk - Sunday Odeh er en klar forstærkning af holdet. På midtbanen spillede Mikkel Kjeldstrup aldeles fremragende. På højre kant spillede Jules Youmeni lidt overraskende efter tre ugers skadespause. Efter problemer i starten af kampen spillede Jules Youmeni sig i den grad op, at han også viste sig som en forstærkning.

Klaus Moesgaard arbejdede hårdt kampen igennem, og i det hele taget var der ingen, der ikke løste deres opgaver. Derfor skiftede træner Nicolai Wael da også først kort før tid, hvor Mark Asp afløste en dødtræt Kasper Thomsen, som var meget aktiv godt spillende.

Næsby blev ikke farlige for alvor hele anden halvleg. RIF heller ikke. Der var et par langskud fra Martin Egelund og Mikkel Kjeldstrup, som målmanden let reddede, og så var der et hjørnespark, der ramte oversiden af overliggeren.

Det endte 0-0, og det var helt i orden. RIFs indsats var faktisk så god, at man fik tro på, det kan lade sig gøre at redde sig i 2. division, og det er ikke nogen dårlig fornemmelse at indlede forårssæsonen med.

Og hvad kan det ikke blive til, når Victor Dawa, Jacob 'Jay' Andersen og Kasper Nissen kan være med?

Det bliver spændende at følge RIF resten af foråret.

Kasper Thomsen forrest og Nikolaj Pape puster ud. De leverede begge en mere end godkendt indsats mod Næsby. Foto: John Thomsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ubudne gæster gik amok i lerduer

Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce