Annonce
Indland

Forhandling rummer stor uenighed om arbejdsudbud og ulighed

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Radikale vil øge arbejdsudbud, mens det er et kardinalpunkt for Enhedslisten, at uligheden ikke stiger.

Mandag aften forhandlede Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre i mere end ti timer.

Men den foreløbige aftale, som er på bordet i forhandlingslokalet, er stadig ikke spiselig for De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

- Når jeg ikke har lavet en aftale, så er det jo fordi, at det, der ligger på bordet, ikke er godt nok, siger han til TV2 News.

- Præmissen for vores opbakning er, at vi laver en aftale. Der går i hvert fald en dag til.

Selv om forhandlingerne skrider frem, er der fortsat store uenigheder, lyder det fra partierne.

Blandt andet er ambitionen om at øge det såkaldte arbejdsudbud angiveligt fortsat en af de store knaster i diskussionen om en ny regerings økonomiske politik.

Radikale Venstre vil hæve arbejdsudbuddet med 30.000 personer, mens Enhedslisten på den anden side kategorisk afviser reformer, der på klassisk vis øger arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen på sigt, af frygt for, at uligheden stiger.

Morten Østergaard pointerer, at han mener, at en ny regering skal forpligtes til at nedbringe uligheden.

- Jeg er en arg modstander af ulighed og synes klart, at regeringen skal forpligtes på at nedbringe den, men der skal også være en mulighed for at operere, og derfor er det jo et samlet billede, der skal stå tilbage, siger Østergaard.

- Der er mange elementer i den her diskussion, og jeg vil bare sige, at Radikale Venstre er imod ulighed, og vi har ingen problemer i at forpligte os på at bekæmpe ulighed, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce