Annonce
Indland

Øresundsbroen bliver malet - arbejdet er færdigt i 2032

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Et omfattende maleprojekt på Øresundsbroen startede fredag og vil vare 13 år. Bilisterne bliver ikke påvirket.

Det første pennestrøg er fredag sat på Øresundsbroen, hvor der er taget hul på et omfattende malerprojekt, der vil vare helt ind i 2030'erne.

Foran ligger 13 års arbejde med at male en overflade på knap 300.000 kvadratmeter. Det svarer omtrent til 45 fodboldbaner.

Det er hele stålkonstruktionen på broen, der skal males, så broen er sikret mod vind og vejr i fremtiden.

Broen vil blive malet i forskellige etaper. I første omgang er det den sydlige side, dernæst den nordlige side og til sidst undersiden. Det sidste strøg ventes at blive taget i 2032.

Broen blev senest malet i forbindelse med byggeriet af broen, hvilket skete inde på land og inden for, og der blev malet med epoxymaling.

Denne gang er der valgt en vandbaseret maling, der er mere miljøvenlig.

- Vi har tillid til, at vi vælger en maling, der holder godt og længe, og som tager større hensyn til miljøet og det naturbeskyttede område, som vi maler i nærheden af, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør for Øresundsbroen, i en pressemeddelelse.

Det er virksomheden Muehlhan, der skal stå for malearbejdet, som vil ske fra specialbyggede platforme.

Platformen bliver flytbar, 30 meter bred og 14 meter høj. Den består af ti moduler, hvorfra malerne kan male cirka 20 meter af broen af gangen.

Virksomheden arbejder til dagligt med at vedligeholde blandt andet boreplatforme og vindmøller på havet og har dermed prøvet lignende opgaver før.

- Det er ikke så anderledes fra de projekter, vi har til dagligt, men det adskiller sig væsentligt fra almindeligt malerarbejde på land, siger administrerende direktør Jens Mørk.

- Vi hænger 20-30 meter oppe over havet, og ved siden af buldrer togene forbi med 180 kilometer i timen, og der er højspændingsleder klods op ad os. Det stiller en del krav til sikkerhed, siger han.

Fredagens første pennestrøg på broen er en tyvstart på malerarbejdet, der først går i gang i slutningen af marts eller starten af april, når vejret er varmere. Derefter vil der blive malet frem til september eller oktober.

Projektet vil ifølge Øresundsbroen ikke give gener for hverken bilister eller togrejsende.

Der kører omkring 7,5 millioner biler, busser, last- og varebiler og motorcykler over Øresundsbroen om året. Det svarer til mere end 20.000 køretøjer om dagen.

Øresundsbroen blev indviet i år 2000. Hele forbindelsen over sundet er 19 kilometer lang, mens selve broen er knap otte kilometer.

/ritzau/

Annonce
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce