Annonce
Erhverv

Økonom: Dansk landbrug er attraktivt for udenlandske investorer

Claus Bech Jensen ser udenlandske investorer som en mulighed for danske landmænd, der har en solid økonomi. Foto: Kolding Herred Landboforening
En høj grad af ordentlighed i de danske regler gør det interessant at investere i dansk landbrug, mener rådgiver.

Der er flere grunde til, at dansk landbrug er interessant for udenlandske investorer.

Der er et veletableret tinglysningssystem, der er et veletableret skattesystem, og det samme gælder for miljøreglerne. Køberne løber ikke den store risiko. De får, hvad de køber.

-Jeg vurderer Danmark til at være attraktivt for udenlandske investorer. Danmark er præget af en stor grad af ordentlighed. Alene hele kontraktsystemet er meget professionelt. Dertil kommer, at dansk landbrugsjord er relativt billigt i europæisk forstand, og investorerne kan dermed få et ok afkast, siger Claus Bech Jensen, chefkonsulent i økonomi ved KHL, Kolding Herreds Landbrugsforening.

Han har kendskab til to-tre udenlandske investorer, der ønsker at investere i landbrug, og at der er et par forhandlinger i gang. Men – tilføjer han. Det er ikke en løsning for alle.

-Vi har meldt ret markant ud, at det er en løsning for landmænd med en solid økonomi. Det er IKKE for dem, der er presset økonomisk. Det er ikke en redningsplanke til de nødlidende. Det er til dem, der har en sund økonomi, og som gerne vil udvikle deres virksomhed.

-De har en mulighed for at øge deres indtjening uden at øge risikoen. På den her måde kan landmanden være mere frit stille i forhold til, hvad han kan og vil på både den korte og lange bane, siger Claus Bech Jensen.

I hans øjne er ulemperne primært, at landmanden ikke ejer og dermed skal passe andres ejendom.

-Det er ikke dit eget, men det skal jo stadig passes. Dertil kommer, at ejerne er fra udlandet, og de kan have en anden kultur. Man skal måske vænne sig til nye snitflader for, hvem der bestemmer hvad. Og så er der også hele kulturen med, at landbrug er noget, du ejer, ikke noget, du lejer. Det skal man også vænne sig til.

Claus Bech Jensen blev opmærksom på de tyske investorer, da han var på studietur med kolleger. Det endte med, at de tyske investorer købte Ferupgaard, som Niels Blem nu lejer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce